Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Gæsteri-overenskomsten med Peder Ugedsøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham for at sige, at de ikke kunde evne disse udgifter. Han
svarede dem: I har meget mere af os end der behøves hertil.”
Dette fortolkes nærmere om helgbrud af deres bønder, som han
anslår til 40 mark penge, og bispegaven, der skulde beløbe
sig til 18 mark havre. Fra munkenes side benegtedes dette;
helgbrud havde de næsten intet af, i alle tilfælde kun den
fordel at deres bønder ikke blev flåede af bispens
ombudsmænd — (en snært til den biskoppelige rettergang i stiftet) —,
bispegaven var kun tildels indrømmet dem af biskop Peder —
(den anslås til 2 1/2 mark) —, resten havde de havt fra klosterets
første tid. Nu ønskede imidlertid biskoppen at få disse
oppebørsler tilbage og efter mange forhandlinger og efter mange
venners indtrængende råd gik klosteret endelig ind på en
overenskomst: biskoppen fik sit helgbrud og sin bispegave og
klosteret fritoges aldeles fra at yde gæsteri. Således holdtes
det i biskop Peders tre sidste år (i fasten 1257—59).
Derefter var der atter et par års strid om bispevalget.
Dr. Buchwald har kun det at indvende imod denne
fortælling, at overenskomsten savnes mellem aktstykkerne, og han
giver ikke utydeligt at forstå, at han for sit vedkommende tror,
at den er urigtig gengiven (s. 43. 46 f.); men enhver som
véd, at hele vort offenlige retsvæsen dengang hvilede på mundlig
vidnefast overenskomst, vil finde dette naturligt; det var ikke
en varig, men kun en personlig midlertidig overenskomst, den
var sket på synoden og altså absolut bindende for den tid,
for hvilken den var afsluttet.
Men fortællingen giver i sig selv vistnok anledning til
andre tvivlsmål. Forfatteren er partimand og lægger ikke
dølgsmål derpå, han skriver ud af flere års lidenskabelige
forbitrelse, han har følt sin og klosterets afmagt overfor vilkårlige
biskoppers overgreb, det forhen velhavende broderskab sidder
forskræmt på sin sidste gård og beråber sig forgæves på
biskoppernes voldgift og pavelige legaters domme. Det går
ham da som det er gået så mange både før og senere, at
han taber oversigten over de tidligere begivenheder. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
