Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Gæsteri-overenskomsten med Peder Ugedsøn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mindes vel, at der har været kæmpet med forskellige grunde,
thi således går det jo i hver længere strid, som er rig på
omskiftelser, at der tyes til forskellige grunde, at der
fremsættes forskellige påstande og at hele sagen efterhånden vinder
et noget andet udseende. Men han kan ikke holde disse
forskellige standpunkter ude fra hverandre og pointere dem skarpt,
og han er desuden alt for meget partimand til at ville stå ved,
hvad der på tidligere trin af sagen har været indrømmet eller
kæmpet for. Dengang forfatteren nedskrev sin beretning, havde
Øm kloster fået dom for, at gæsteriet var et overgreb, og han
opfatter derfor enhver tidligere overenskomst som en afnødt
indrømmelse, eller finder det i det mindste i sin orden at
fremstille den således.
Her er der i virkeligheden et punkt, på hvilket kritiken
bør henvende sin opmærksomhed, men dette har Dr. Buchwald
ikke fået øje på. Forfatteren kan have eller har vistnok ret
i, at Peder Ugedsøn krævede større gæsteri end Peder Elavsøn,
der kom for at faste i klosteret, og det er rimeligt nok, at han
gjorde gældende, at det kunde munkene nok yde som vederlag
for de indtægter, der umiddelbart hidrørte fra bispedømmet —
(man lægge mærke til, at der her endnu slet ikke er tale om
biskop Svens gave af sit arvegods) —; men stødet til at
gæsteriet afløstes kom vistnok snarest fra munkene, der netop
dengang må have modtaget Alexanders buller om gæstenets
afskaffelse. Det kunde da vistnok neppe noget øjeblik falde
dem ind uden videre at opnå en eftergivelse af en materiel
byrde, som havde mange års hævd og sikkert stod i det
nærmeste forhold til de indtægter, som bispestolen havde afstået
til dem, men det var dog et bekvemt og velkomment
udgangspunkt for en underhandling om afløsning. Og om det jo end
hører til god politik at undervurdere det man vil opnå,
sålænge underhandlingerne er svævende, kan der dog neppe være
nogen tvivl om, at det jo er den rette opfattelse, som noget
senere kommer frem i samtaler og breve, hvorefter Peder
Ugedsøns forlig er en indrømmelse og et bevis på hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
