Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Gæsteri-overenskomsten med Peder Ugedsøn. - IV. Abbeden Bo og biskop Tyge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fredelige og venlige sindelag overfor klosteret. Og var hans
efterfølger uden videre gået ind på det samme, vilde der vel heller
aldrig være bleven opstillet videregående fordringer fra klosterets
side. Som det nu udviklede sig, tog det ene ord det andet
og den ene påstand fremkaldte den anden, indtil man stod
overfor to uforligelige opfattelser og appellerede til den rå
magt og til de pavelige afsendinge.
IV. Abbeden Bo og biskop Tyge.
Efter biskop Peders død opstod der som alt omtalt igen
en heftig strid om bispevalget. Efterat alle de kanoniske
valgmåder var komne til anvendelse uden at føre til noget
resultat, udnævnte erkebiskoppen Jakob Erlandsøn abbeden
Arnfast i Ryd kloster i Sønderjylland, men hans valg
forkastedes af dronningen, da han var mistænkt for kongemord,
og marsken Johannes Kalv søgte ivrigt efter ham i stiftet; på
Øm kloster var han ikke mindre end syv gange, idet han
åbent udtalte, at han vilde gribe og fængsle Arnfast, om han
så fandt ham foran højalteret. Krøniken forsikrer, at han ikke
havde sin fod på Øm efter sin vielse, medens han dog
vistnok før den tid var kommen der eller vel endog havde havt
tilhold der under valget; thi senere anklagedes klosterbrødrene
for at huse ham. Da lykkedes det endelig en anden af
bispeemnerne i Rom at opnå udnævnelse og vielse af selve paven,
det var munkenes senere hensynsløse avindsmand Tyge; stiftet
måtte senere betale de 600 mark rent sølv, som valget havde
kostet ham.
Tyge kom til landet Vor frue dag i høst (d. 8. Sept.)
1262, et fjerdingår efterat abbeden Bo var tiltrådt i Øm
kloster. Samme efterår, siger krøniken, lærte man hans
sindelag imod dette at kende; munken Lage blev uden grund
overfalden og såret på Rødsmose klostergård, men biskoppen var
så langt fra at straffe dette, at han tværtimod tog sig af
drabsmændene, der var almuesmænd, og gjorde nogle af dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
