Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Abbeden Bo og biskop Tyge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
biskoppen til at møde til forlig. Endelig havde de en
sammenkomst i et kapel ved domkirken, og her fremsatte biskoppen
igen de samme beskyldninger, medens abbeden fralagde sig
dem. Da svor biskoppen ham dem på hånd, og alle vendte
sig nu imod ham med det spørgsmål, hvorfor han havde båret
sig således ad. Abbeden svor da også på, at han aldrig
havde set Arnfast, efterat han var bleven biskop, og at der
ikke var bleven kimet med klokken for at tilføje biskoppen
nogen overlast. Endvidere fremtog han sin stola, lagde den
om halsen og udtalte en forbandelse over den, der i dette
tilfælde fór med usandhed: over den, som først havde rejst
beskyldning mod ham, hvis den var falsk, eller over sig selv,
hvis den var sand. Herefter opstod der en heftig scene i
kapellet; biskoppen var rasende over, at nogen vovede at lyse
forbandelse over ham i hans egen kirke, og de tilstedeværende
adelsmænd måtte lægge sig imellem for at forklare ham, at
det gjaldt den, som først havde løjet abbeden på. Det endte
da med, at biskoppen stævnede sin modpart til møde næste
dag (søndagen) ved Dover kirke, hvor da aktstykkerne skulde
fremlægges og undersøges. Dermed erklærede de
tilstedeværende sig alle tilfredse, thi en fortsættelse af den forargelige
strid mellem de to kirker var efter alles mening utålelig,
retten måtte have sin gang.
Mødet ved Dover kirke var meget talrigt; klosterbrødrene
mødte ikke blot selv i stort antal, men havde sendt alle deres
læge arbejdsmænd i forvejen, ligesom de havde tilsagt alle
deres bønder og bryder til møde. Biskoppen kom med sit
sædvanlige følge og havde desuden sat alle provster og munke
af sit stift stævne, de „sorte” brødre (Benediktinerne) var
Cistercienser-brødrenes naturlige modstandere. Bo læste
testamentet og privilegierne op, og alle undredes over at høre,
hvor vel funderet klosterets ret i den henseende var. Biskoppen
tav hertil, men slog ind på en ny vej: „I har kirker i værn,
sagde han, dem tager jeg tilbage”. Strax trak abbeden et
paveligt stadfæstelsesbrev på Veng kirke frem og læste det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
