Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - IV. Abbeden Bo og biskop Tyge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
op. Biskoppen afbrød ham og sagde: „alle eders breve er
ikke en bønne værd”. Så tog han det på en anden led.
„Hvem har valgt dig til abbed, sagde han, hvem har
stadfæstet dit valg og hvem har indsat dig imod min vilje?“
Abbeden henviste til faderabbeden, hvis jurisdiktion han var
underkastet. Bispen svarer: „jeg bandlyser dig, fordi du
kalder dig abbed, og jeg bandlyser broderskabet, fordi det
kalder dig abbed, og jeg bandlyser alle og enhver, som kalder
dig så.” Abbeden rejser sig og siger: „lige så let som du
bandlyser mine undergivne, lige så let giver jeg dem
afløsning: de være løste fra bandet, nærværende og fraværende, i
vor herre Jesu Kristi navn”. Nu lagde hans venner sig atter
imellem og opfordrede ham til at give biskoppen gode ord,
det kunde umuligt gå an at tale således til sin biskop. Men
Bo var ubevægelig: „jeg har aldrig fornærmet ham, sagde han,
og min eneste forbrydelse er, at jeg ikke kan yde så meget
som han vil have”. — Dermed endte dette møde.
I den følgende uge blev alle klosterets bønder tilsagte til
møde for biskoppens bryder, således at de kom til at ulejlige
sig den længst mulige vej; fra Låsby kaldtes de til Grenå (10
mil i lige linje), fra Assens, syd for Horsens, til Randers, fra
Djurs til Virklund ved Silkeborg, steder der alle ligger
omtrent i samme urimelige afstand fra hverandre. Nu blev det
betydet klosterbønderne, at de foreløbig var under forbud, men
at dette snart vilde gå over til fuld bandsættelse, dersom de
vedblev at tjene munkene på Øm. Hylende og klagende kom
de så til abbeden, som forgæves søgte at berolige dem og få
dem til at vise tålmodighed; de kaldtes atter og atter til
stævne med biskoppens bryder, de måtte betale bøder og tåle
forbud og efterhånden faldt de næsten alle fra deres lovlige
herskab for at få fred.
Nu henvendte abbeden sig til biskop Nils af Viborg,
kongens kansler, og Johannes Kalv, kongens marsk, og andre
gode mænd for at opnå deres mægling; biskoppen svarede, at
han enten vilde have sit gæsteri eller selv tage det tifold. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
