Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Slesvigs betydning i den ældre middelalder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hel vinter (1131—32). Ud på efteråret kom kong Lothar til
Danevirke, hvor han stødte på uventet modstand af en „uhyre“
hær; han lod sig købe bort af kong Nils og hans søn og drog
mod Venderne; men Erik, som efter aftale med ham var
kommen til Slesvig, blev nu indesluttet af sin modstander og
udholdt en langvarig belejring i den hårde vintertid, idet Slien
lagde til og han blev angreben både fra landsiden og fra isen[1].
En stad, som kan udholde en sådan belejring m. h. t. forsvar
og forråd i alle retninger, må tilvisse være både folkerig og
rig på hjælpekilder; thi Slesvigs beliggenhed er alt andet end
heldig i den henseende, ligesom det neppe i sin senere historie
kan opvise et sidestykke til dette forsvar. I de følgende
borgerkrige spiller det da også en aldeles selvstændig rolle; medens
det øvrige Jylland holder med Mågens, vedbliver Slesvig at
vise Erik Emun sin hengivenhed, indtil så kong Nils finder
sin død i dets gader og Erik belønner det for sin troskab.
Senere stiller byen sig på samme måde i kampen mellem
deres sønner, og ved siden af Knuds jydske flåde træffer vi
på det vendiske korstog (1147) kong Sven med sin flåde fra
„Hedeby“. Og ikke mindre kan vi følge staden op i tiden
til Knud Lavards og dronning Margretes tid, da kampen mellem
Danske og Vender for en stor del drejede sig om denne bys
forsvar, — til Adam af Bremens tid, da den omtales som en
betydelig handelstad, — og til en endnu fjernere alder, da
efter runestenene fra Sven Tjugeskægs tid „kæmperne
belejrede Hedeby“, eller da kong Ælfreds nordiske hjemmelsmænd
omtalte den samme by som midpunkt for søfarten i de
nordiske farvande.
Hvad nu Slesvigs særlige handelsforbindelser angår, da
kan vi først minde om Adam af Bremens omtale af dem
(1070—80): „Ex eo portu naves emitti solent in Sclavaniam
vel in Suediam vel ad Semlant usque in Græciam“ (4, 1) og
den senere tilføjelse til fortællingen fra året 1066: „Ipso
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
