Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - I. Slesvigs betydning i den ældre middelalder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
14. århundrede får beskærmelsesbreve af Flanders grever, og
helt over til Slesvig. Traskirkerne kan følges uden afbrydelse
ad hele denne vej, og der kan efter forholdenes natur og dette
emnes skrøbelighed ingen tvivl være om, at det jo kun er
levninger af hvad der til sin tid har været at finde af disse
mindesmærker, især på Vesterhavsøerne. Endnu den dag idag
findes der spor af oprindelige trasbygninger i følgende kirker
i Slesvig stift, der som en sammenhængende række slutter sig
til den sydligste i Ribe stift, nemlig Brøns. På Sild findes
Kejtum St. Sørens og Morsum St. Mortens kirke, dernæst
hovedkirken på Før, St. Johannes, og St. Hjælper på Pelvorm.
Endvidere i Ejdersted kirkerne i Tønning og Koldenbyttel,
længere oppe ved Ejderen Svavsted og ved Trejå Hollingsted.
Dermed er vi nåede op til højden af Slesvig; i denne by findes
der endnu tydelige levninger af tras i domkirken [1],
Mikkelskirken og Johanneskirken, og der haves pålidelige
efterretninger om, at også de andre kendte kirker fra middelalderen
var byggede af samme emne, nemlig Vor frue kirke på Holmen
og Drottens kirke i den egenlige stad, altså ialt mindst 5
traskirker i og ved byen[2]. Her skal kun denne kendsgerning
holdes fast, idet jeg dog iøvrigt skal tillade mig at henvise
til, at jeg andensteds har anført grunde for den antagelse, at
stendomkirken i Slesvig var ikke lidet ældre end den i Ribe
og særlig ældre end Harald Hårdrådes hærtog, på hvilket den
udplyndredes, men ikke blev ødelagt[3]. Hvad vi i alle tilfælde
kan gå ud fra som ubestridelig godtgjort ved denne forekomst
af den vulkanske tras fra Eifel som bygningsemne, er en
handelsforbindelse mellem Slesvig og Vesterhavslandene. Når
Stadsretten altså sætter en vis told for hvert vognlæs, som fra
byen føres til Huglstad ved Spangebæk (Rejdå), så må dette
vel forstås i henhold til den efterretning i en sønderjydsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
