Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Kong Svens privilegier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
andensteds fra. Man kunde her tænke sig, at der var faldet
en linje ud, så der oprindelig efter ad petitionem havde stået
civium, og endvidere før attaui: autoritate eller lignende, så
meningen var, at kong Sven heri havde fulgt sin farfars
exempel. Det er tilmed aldeles ikke nødvendigt eller rimeligt
at henføre dette til andet end eftergivelsen af de 80 mark. [1]
Men den nærmest liggende rettelse er dog vistnok denne,
at antage „ad petitionem“ for en vilkårlig skriverrettelse for
„a petitione“, hvorved meningen fuldstændig forandres: „kong
Sven eftergav fuldstændig de 80 mark af den skat, som hans
farfar salig kong Erik havde pålagt.“ Petitio er nemlig et af
de almindeligste udtryk for en extraskat, eftersom den „søges“
af skattetageren og indrømmes af yderen; det svarer til
det danske gavestød (gjafstuth, vingift), det tyske „bede“,
„bitte“ o. l.
Modsat forholder det sig med de fire „petitiones
Slesvicensium“, som kong Sven siges at have tilstået; her er petitio
en vedtægt, som har været genstand for bymændenes „bøn“.
I denne betydning bruges ordet f. ex. i frisiske lovbøger om
de enkelte bestemmelser (ellers „kest“, „keure“) [2]. — Dr. H.
bemærker i almindelighed om dem: „Aus den Verhältnissen des
dreizehnten Jahrhunderts heraus betrachtet treten die quatuor
petitiones Slesvicensium in die richtige Beleuchtung.“ (S. 108.)
Den første bøn gjaldt fritagelsen for det „mårskind“, som
bymændene skulde yde kongen. Dr. Hasse har selv ydet et
værdifuldt bidrag til løsningen af dette spørgsmål ved at
sammenstille de to efterretninger hos Adam af Bremen, der
øjensynligt netop forklarer hvad det her drejer sig om. Hos
denne forfatter siges nemlig Slesvig at stå i handelsforbindelse
med netop de samme egne, der betegnes som midpunkt for
handelen med kostbart pelsværk, en vare, hvis overhåndtagende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
