Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Kong Svens privilegier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mellem de to petitioner og siger derfor meget lakonisk: „Mit
der zweiten petitio fällt die dritte“ (s. 107), hvad der jo ikke
er synderligt overbevisende, efterat det har vist sig, at den
anden ingenlunde er falden.
Tankegangen i den ret, der her tilstås bymændene i Slesvig,
har sit sidestykke i en anden national vedtægt. „Når kongen
påbyder udmøntningen af ny mønt, så skal bymændene kunne
overtage den for det samme, som møntmesteren vil give“; de
skal da mønte som kongen vil have det og våge over, at der
ikke begås falsk. Svarende hertil hedder det i Jydske lov
(III 5), at bønderne skal lade ledingsskibet bygge af
styremanden, for den pris, som de selv enes om at anvende
derpå; vil han ikke gøre det for den pris, kan de selv lade det
bygge, „dog må de ej gøre ham forkøb med en mark eller
to“. Tanken er her den selvsamme, skønt parterne er såre
forskellige. Det er en ret, styremanden har, at udføre
skibsbygningen, men for at han ikke skal misbruge den til at skaffe
sig for stor fordel, har den sin modvægt i bøndernes ret til
selv at overtage bygningen for den budte pris. Således har
også bymændene ret til at udføre kongens møntning, men for
at de ikke skal forfalde til optrækkerier, sættes de vilkår,
møntmesteren plejer at gå ind på, som norm. — Det fremgår
altså heraf, at de to petitioner m. h. t. stadens sølv og mønt
er aldeles uangribelige fra det stade, Dr. Hasse har valgt, og
aldeles intet har at gøre med Lybek og det 13. århundrede.
Den fjerde bøn vedkommer de fremmedes lejde. Dr.
Hasses bemærkninger hertil er i det væsenlige følgende (s.
107):
„Noch war keinesweges der Schleswiger Markt durch
Privilegien allen Ausländern eröffnet, noch keinesweges alle zum
laghkøp zugelassen. Dass die Ausdehnung der Befreiung
begehrt ward, war natürlich und doch hielt sich dies Anliegen
noch in bescheidenen Gränzen: semel recipiendi vel secum
ducendi quoslibet mercatores, auch ohne dass Königs Friede und
Geleit ausdrücklich gewährt sei, und: redeant tamen in eadem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
