- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
191

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Kong Svens privilegier.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

siger, ikke er „alicui unquam hactenus obnoxius“, så får han
kongens fred til fremdeles at færdes her i landet; viser det
sig derimod, at han ikke fortjener det kongelige lejde, da er
hans fred ude, men vel at mærke først efterat han er kommen
bort; der kan ikke lægges forband på den, som har lejde af
en bymand i Slesvig. Vi har et ret betegnende exempel på
kong Svens tænkemåde i den henseende. Da han belejrede
Mildeborg og gav besætningen fri bortfærd, viste det sig, at
hans faders drabsmand Sorte-Plog var imellem den; men
kongen lod ham drage bort i fred: „plus deditionis moribus
quam ultionis aculeis debiturus“ (Saxo p. 691).

Vi går over til de andre kapitler i Slesvig stadsret, som
påberåber sig kong Sven. I k. 74 hedder det: „Pratum quod
dicitur regis posuit rex Sueno ad usum ciuium. Sed ante
aduenturn regis per dimidium mensem debet esse in bona
custodia propter equos regis. Post discessum regis priori
cedat usui.“ Dr. Hasse har fortjenesten af med stor
sandsynlighed at have eftervist uægtheden af det pågældende brev,
som findes i Ulrich Petersens samlinger og er trykt i Thorsens
udgave af stadsretterne; den vidtløftige bevisførelse er med
rette sat i spidsen for bogen (s. 1—15). Men med brevet
falder jo ingenlunde selve Stadsrettens udsagn, der indeholder
ligeså meget som hint. Dr. H. har herom kun ytret sin
uforgribelige mening: „Aus Urkunden ist eine Verleihung nicht
bekannt, und die Rückdatirung auf König Suen für den
Rechtstitel der Stadt wenig vertrauenerweckend“ (s. 108).
Imidlertid har overdragelsens måde sit tilsvarende i Sliens
forhold, som vi senere nærmere vil komme tilbage til: „floden
er kongens“, men bymændene har brugsretten. Endvidere har
vi et sidestykke i Åbenrå, idet kong Valdemar gav denne stad
græsningsret på ikke mindre end syv tilgrænsende bymarker,
ja endog købte jord („kongskøb“ [1]) og gav den tilbage til
sælgerne for at ordne denne sag for bymændene (Å. skrå k.


[1] Sml. Norske rigsregist. I 700.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free