Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II. Kong Svens privilegier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
dem må tiltale sit bysbarn hvor de træffes i riget, før sagen
har været rejst på bythinget (k. 56). Det er et mærkværdigt
quid pro quo, når Dr. H. udleder denne bestemmelse af en
overenskomst med Flensborg af året 1282, hvorved de to
stæder bl. a. bestemmer, at deres borgere skal iagttage det
samme i deres gensidige forhold. Det er som om man vilde
gøre den almindelige postkonvention til kilde for de enkelte
landes lovgivning om postbefordring, eller traktaten om
forbryderes udlevering mellem forskellige lande til kilde for hvert
enkelts straffelovgivning. Sådanne urimeligheder bliver ikke
bedre ved at gentages tre gange (s. 36. 64. 90). —
Resultatet af disse undersøgelser er altså, at Stadsrettens
troværdighed i sin overlevering om kong Svens forhold til
staden i fuldeste mål må fastholdes; intet af de syv punkter,
som henføres til ham, indeholder det mindste mistænkeligt.
Der er altså heller ikke fjerneste grund til at tvivle om de
ords sandhed, som byloven bruger som indledning: at kong
Sven var denne lovs første ophavsmand. Thi vel stammede
stadens tilværelse som sådan fra en langt ældre tid, bythingets
udskillelse fra herredet, bymændenes lag osv. var sikkert
ældgamle institutioner, men det præg af selvstændighed, som
Svens privilegier efter udlandets mønster gav samfundet
indenfor stadens virker, havde dog hverken denne eller vistnok
nogen anden dansk købstad før hans tid.
Dr. Hasse har dog sin egen forklaring af denne kong
Sven, eller „die Erichs- und Suenlegende“, som han kalder det.
Den bør egenlig læses i hele sin sammenhæng, da den er
meget morsom, men dens hovedled skal dog meddeles her.
Sven, siges der da, er Sven Grade og hans oldefader Erik
Ejegod: „Dieser König E. ist klar gekennzeichnet als E.
Ejegod, und will man hier von Absicht sprechen, vortrefflich
ausgewählt, der Bruder und Nachfolger Knut des Heiligen, dessen
Canonisation sein Werk war, der Vater Knut Lavards, steht
er in der Mitte zwischen dem Heiligen des Königreiches und
der Dynastie. Diese Rückbeziehung auf die Könige Erich und
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>