Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Hovedpunkter i stadens forfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
(s. 89). Dette sidste står heller ikke i Stadsretten (k. 32):
„Seniores 4 de civitate tenentur habere duas marcas den. de
nova moneta, sutores tenentur regi quolibet anno 3 marcas
den.“ etc.; det er en række ydelser fra bymændenes side, det
her drejer sig om; oldermændene skal have to mark „af ny
mønt“. Nærmere oplysning må søges andensteds. I Åbenrå
skrå k. 6 siges: „Consules exigere debent et recipere denarios,
dictos myntpenningh, de quibus dabunt aduocato octo marcas
et non magis.“ Endvidere ses det af forskellige lovstykker
fra kong Abels og Kristoffers tid, at der skulde ydes en øre
penge årlig af hver plov „for stadig mønt“. Dette forklares
nærmere af „Ribe oldemoder“, som beretter, at kong Valdemar
anviste biskoppen af Ribe plovpenge af 3 sysler (og to stæder)
i vederlag for den halve mønt; det har udentvivl netop været
den halve plovskat af stiftet. Kongen og biskoppen hørte
altså op med at drage fordel af udmøntningen mod at
oppebære en plovpenge (solucio denariorum illorum, qui de aratris
debentur pro fabrica); den skulde ydes af alle, adel og almue,
læg og lærd, bymand og landmand [1]. Det er vel
uimodsigeligt denne afgift, der i Åbenrå kaldes „møntpenge“; de 8
mark, som fogden skal have, vilde svare til 64 plove på
landet, noget får vel rådet, og i matriklen står denne stad for
75 plove. Om nu de to mark, Slesvig oldermænd skal
oppebære af „ny mønt“, ligeledes er en del af stadens møntpenge,
som de opkrævede til stadens foged, eller om det snarere,
som Steenstrup mener, er for et tilsyn med udmøntningen,
får stå ved sit værd; i sidste tilfælde kan vi ikke bedømme
de forhold, af hvilke det har udviklet sig. Men i intet tilfælde
indeholdes der heri noget om oldermændenes forhold til kongen.
4. Slien og søretten. Stadsretten bringer fjorden i den
nøjeste forbindelse med staden. I kap. 71 hedder det:
„Piscatores libere habent piscari per totam Slyam, et in campo
possunt extendere funes sagenarum ad siccandurn sagenas“ etc.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
