Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - III. Hovedpunkter i stadens forfatning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kap. 55: „Quicumque infra Slyam nauem fregerit, libere bona
sua possideat quicquid de rebus suis saluare poterit.“ Og af
kap. 30 ses, at tolden betaltes på det sted, hvor man
begyndte farten i Slien, for udgående ved Slesvig, for indgående
ved Slesmynde. I kap. 68 siges: „flumen regis est“. — Det
ældste aktstykke om stadens ret til fjorden er kong Kristjern
I’s såkaldte Slibrev (0480), i hvilket kongen gør vitterligt: —
„dat als denn de Ersamen Borgermesteren etc. Unser Stadt
Schleswigk vari Unsen zeligen Vorfahren, Hertoghen to S. tor
Tydt wesende, begifftiget unde beprivilegeret sin myt der
Vrigheit Unses Stromes unde Waters Schligh, des frigh
ungehindert to erer Vischerygen, Kopenschop, Segelatien unde
Neringe von der genomten Unser Stadt S. an, by beyden
Syden des Landes, wenthe an dat gemeyne Meer effte solte
See, enen Weke Sees buthen Schlyes Münde to gebruckende,
sunder jennigerleye Hinderinghe effte Bewernisse“ etc. [1]
Med hensyn til de slutninger, som Dr. Hasse drager af
bestemmelsen om skibbrud på Slien, gør han sig skyldig i
samme fejltagelse som ved fortolkningen af lejdebestemmelserne;
han jævnfører Lybeks privilegium af 1204, udstedt af kong
Valdemar: „Superaddimus insuper conferentes, ut ubicumque
intra regni nostri terminos, tam in Dacia quam in Slauia, siue
intra siue extra portum qui Trauenemunde dicitur, ipsos
naufragium pati contigerit, quicquid per se saluare poterant, quiete
possideant —“ (s. 34). Mærkeligt nok ser Dr. H. slet
ikke, at her er tale om to helt forskellige ting. Han finder
tre trin i udviklingen af lovbestemmelserne om skibbrud, men
lægger ikke mærke til, at Slesvig stadsret må ses fra et helt
andet synspunkt. De lybske skibe får en vis ret i
skibbrudstilfælde overalt i Danmark og Vendland, såvidt kong Valdemars
vælde når, samme ret udenfor Travemünde som indenfor. På
Slien derimod lovbeskyttes hvert skib, ligegyldigt hvor det
hører hjemme (quicumque navem fregerit); det er en forret
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
