Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der træffer folk som enkelte personer, snart så og snart så,
lader sig ikke henføre under nogen generalnævner, og den
betydning, som enkeltmand får i nationernes udvikling, snart
som deres forkæmper, snart som deres avindsmand, lader sig
ikke udmåle. Om vendepunktet vilde være kommen i vor
historie uden de tvende mænd, Nils Ebbesøn og Valdemar
Atterdag, er et spørgsmål, som ingen menneskelig kløgt kan
besvare.
Hvad vilde der da være sket, hvis det ikke var kommen?
Ja, vi kan hente svaret hos vore naboer. Hvorledes så det i
hine år ud i Nordtyskland, hvor de små hertugdømmer og
grevskaber deltes og atter deltes mellem arvingerne, medens
de mægtige stæder løsrev sig fra landbygdens fyrster og fulgte
deres egne interesser? Hvorledes så det ud i Sydtyskland,
hvor kun Schweizerne med mandemod hævdede friheden, eller
i Frankrig, der var adsplittet i len og bispedømmer, og i
Italien, der opløstes i republiker og despotier? Det var i hine
år, Dante skrev sin guddommelige komedie, denne
vidunderlige sammenkædning af de højeste religiøse ideer med smerten
over det jordiske fædrelands selvydmygelse, kejserdømmets
opløsning og den højeste magts forfald. De gribende vers fra
ulykkesåret 1339:
geme, plange moesto more
dolorosa Dania!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
