Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for landets egne penge, og det samme kunde selvfølgelig
hertugen have gjort, om han ellers havde haft forudsætningerne
for at byde Gert trods og gøre brug af den ret, han nu havde
erhvervet. Hvor lidt dette imidlertid vistnok var tilfældet,
ser man af forligets slutningsbestemmelse, i følge hvilken han
skulde kunne træde tilbage fra det; men i så tilfælde lovede
han da én gang for alle at opgive al ret til indløsning af
grevens og hans arvingers pant af den danske krone. Er
denne tilføjelse gjort af ham selv, som man vel nærmest må
antage, da viser den hans vankelmodige sind og hans mistillid
til sig selv; er den sat ind efter grevens ønske, da vidner den
om dennes opfattelse af ham.
Imidlertid var det jo ikke Gerts mening at opgive sagen
uden en ny kamp. Hans hære drog til Jylland med mord
og brand, og den 1. April falder han så i Randers for Nils
Ebbesøns hånd.
Forliget i Spandau af 22. April overfører indløsningsretten
til de danske panter til junker Valdemar Kristoffersøn. Men
de forhandlende parter føler sig ikke stærke nok til at
gennemføre det, hvorfor de i Lybek søger et nyt grundlag for en
endelig opgørelse med hertug Valdemar, der her nærmest står
som ordfører for den jydske folkebevægelse. Medens hertugen
for sit eget vedkommende med ed fralægger sig al deltagelse
i grevens drab, udelades enhver bestemmelse om drabsmændene
i det endelige forlig, og hertugen bliver den retlige
mellemmand mellem panthaverne og den danske krone. Nørrejylland
skal altså overlades ham, og det på billigere vilkår, end det
var fastsat i forliget med grev Gert, men han overlader det
igen til junker Valdemar, som ægter hans søster Helveg.
Brylluppet holdtes som bekendt strax efter på Sønderborg, og
de to ætlinge af den gamle danske kongestamme fremtrådte
derefter med hinanden på Viborg landsting, st. Hansdag, for
at stævne almuen til kongevalg ugedagen efter. På denne dag
(lørdagen den 1. Juli) nedlagde hertugen højtidelig sin
kongeværdighed og løste folket fra enhver forpligtelse til sig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>