Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligesom der fra alle sider lovedes glemsel med hensyn til fortiden.
Derefter kåredes Valdemar Kristoffersøn til konge, og biskop
Simon nedbad himlens velsignelse over rigets fremtid. „Da
håbede alle“, siger den lybske krønike, „at de skulde være fri
for Holstenernes svare tvang.“
Dr. Erslev har i sin anmeldelse af Reinhardts bog med
stor styrke eftervist og påanket hans tilbøjelighed til at
forsvare kong Valdemars politik: der haves stadig en dobbelt
målestok for de handlende personers bedømmelse, én for den
danske konge og en anden for hans modstandere, og ros og
dadel får jævnlig sit udtryk i kraftige, ofte voldsomme udtryk.
I denne kritik har Dr. Erslev utvivlsomt ret. Den uafbrudte
dømmen over personernes karakter og bevæggrunde er i høj
grad trættende og ægger til jævnlig modsigelse; for læsere,
som står på et væsenlig andet stade end forfatteren, f. e.
Tyskere, må den være næsten utålelig. Men en noget ældre
kritiker end Dr. Erslev vilde dog næppe have givet sin uvilje
herover til kende uden tillige at udtale sin sympati for det
sindelag, af hvilket denne historieskrivning er fremgået. Den
brændende fædrelandskærlighed, som Reinhardt også i andre
skrifter har lagt for dagen, var, da han skrev dette arbejde,
såret på det dybeste, ikke blot ved et nederlag, hvis nationale
betydning den nærmest følgende generation kun har været alt
for tilbøjelig til at tilsløre, men også ved en række
nedsættende domme og hårde angreb, som fjender såvel som
tidligere venner netop dengang rettede imod os for at undskylde
deres færd og vælte ulykkens byrde des tungere over os.
Hvem vil da undre sig over, at en varmtfølende mand griber
pennen, ikke blot for at oprejse folkets mod og selvtillid, men
også for at føre et forsvar for en konge og en politik, som
han mener kun er bleven miskendt, fordi man i lykkens dage
havde savnet den rette forståelse, den dybe sympati, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
