Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mange tilfælde historisk eftervises, men så ligger det heller
ingenlunde udenfor historieskriverens opgave at påtale det,
lige så vist som fremtidige historieskrivere ikke vil undlade at
påtale de brud på sandhed og ret, som er bleven begåede i
vor tid. Kun at betragte fortidens politiske tildragelser som
skuespil, som intelligente naturmagters „kamp for livet“ er
endnu ikke historie; som der i denne er et element af den
menneskelige frihed, således er der også et personligt ansvar
og en personlig dom.
Men her indvendes der da, at den gerning, kong Valdemar
udførte, trængte til disse midler: han måtte være troløs
overfor de troløse, underfundig overfor de rænkefulde. Her er
egenlig det punkt, som jeg mener man må komme bort fra.
Den enkelte skal aldrig ville være verdensordner, men han
skal være lydig overfor den verdensorden, som han
anerkender. Overfor troløshed og underfundighed skal den, der
har et ansvar og en gerning i livet, være årvågen, snild som
en slange. Men han skal ikke give sig selv anvisning på at
betale med lige mønt. Dersom kong Valdemar var trådt ind
i sit kongedømme som en åben, ridderlig karakter, trofast mod
de mange, der modtog ham med åbne arme, ordholdende
overfor ven og fjende, utrættelig i sin kamp for rigets ret, men
øm over andres ret tillige, — hvem véd da, om han ikke
kunde have nået det samme eller mere, hvem véd, om han
ikke kunde have højnet tidens politiske moral i sin kreds,
således som det jo til alle tider har været tilfældet med
enkelte højsindede og ædle naturer? Og lige så lidt som
statsmanden har ret til at fritage sig selv for de almindelige
moralske bånd, lige så lidt må historieskriveren bagefter gøre
det. Han kan være mild og skånsom, han kan undskylde og
forsvare sin helt, men han må indrømme, at i samme grad,
som dette er nødvendigt, synker helten ned til sine omgivelsers
og det daglige livs lavmål. Der bliver da for ham kun
tilbage et større mål af evner eller en rigere lejlighed til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
