Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Gurre skove vides at have fængslet hans sind i de øjeblikke,
hans rastløse arbejde hvilede.
Når vi trods alt dette skylder ham taknemmelighed, da
er det, fordi han dog i det ydre reddede vort fædreland fra
undergangen. Og hvem véd, om ikke billedet af dette land
dog mangen gang har fremstillet sig for hans åndelige øje som
det, hvis lykke han helst vilde grundfæste, således som han
nu troede den vilde blive bedst og varigst.
Forholdet mellem kongeriget og hertugdømmet i Valdemar
Atterdags tid forstås lettest under synspunktet af en
gennemgående modsætning: jævnsides med rigets samling går
Sønderjyllands opløsning. Meningen var, at hertug Valdemar skulde
have indløst sit land for de penge, han fik i Nørrejylland, alt
som kongen udløste ham; men det skete ikke. Da han havde
indløst Tørning og Tønder med de to tilliggende sysler,
stansede han, og grænsen for hans og sønnens herredømme var i
en hel menneskealder den gamle sysselgrænse nord for
Flensborg, over imod Søholm å. De kortfattede historiske kilder
oplyser os ikke om, hvad grunden var hertil, men rimeligvis
må forklaringen, i det mindste tildels, søges i hvad der
fortælles om hertugens fangenskab. Mellem nyår og fastelavn
1342 kom han fra Als efter de unge grevers indbydelse over
til Ærø for at gå på jagt med dem, men blev så svigagtig
tagen til fange og ført til Nyborg. Efter halvandet års
fangenskab måtte han indgå hårde vilkår for at få sin frihed tilbage.
Den lybske krønike beretter, at han måtte give svære
løsepenge, rimeligvis beregnede på at give greverne bod for det
tab, de havde lidt ved hans deltagelse i den danske
restavration. Derved har han da måske tabt midlerne til at fuldføre
indløsningen af sit eget land.
Hvad der således blev i grevernes hænder, var hele den
sydlige halvdel af hertugdømmet med stæderne Slesvig og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
