Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nogensinde havde været, og man havde intet øjeblik kunnet komme
til ro i forestillingen om rigets integritet. Kong Valdemar
havde efterhånden i sin lange regeringstid samlet en række
lande, blandt andre dem, der forhen udgjorde det danske rige,
det var i virkeligheden sagernes stilling. Da han derfor blev
fordreven, gik sejrherrerne ganske simpelt til at dele disse
lande, snart efter en, snart efter en anden opfattelse af
øjeblikkets magtforhold, og da efter hans død Margretes søn Olav
var bleven valgt til konge, fandt man intet anstødeligt i at
love den vragede Albrekt et par af rigets lande i arv og eje,
medens man lod greverne sætte sig i besiddelse af hele
Sønderjylland som en arvet landejendom. Også her påtrænger
sammenligningen med Absalon sig af sig selv. Han rensede de danske
lande og farvande for vikinger, ordnede samfundet og skaffede
lov og ret sin tilbørlige anseelse; en del af det barbariske
Vendland lagde han under den danske krone som et
selvstændigt len for at kunne være sikker på de opnåede resultater.
Men forsøgene på at erhverve land fra det tyske rige deltog
han ikke i; for ham lå rigets styrke i dets begrænsning og i
den kraftige udfoldelse af alle folkets rige evner.
Det kan næppe miskendes, at Valdemar Atterdag står
langt tilbage for denne overlegne ånd. Hans gerning bliver i
det udvortes, ligesom han kun bruger udvortes midler til at
nå sit mål. I stedet for at hæve sin samtids politiske moral
bidrager han ved sine overlegne evner til yderligere at
forringe den. Det er ikke fædrelandets ære og velfærd, som for
ham står som det store mål, det er ikke det danske folks
lykke og grundlæggelsen af en ny national blomstring, han
efterstræber. Derfor hører vi intet om, at noget af det store,
som da var i udvikling i Evropa, gennem ham holder sit
indtog hos os; ingen historieskriver opstår for at fortælle om
hans bedrifter og give os et fingerpeg til forståelsen af, hvad
han vilde og hvad han udrettede; ingen videnskabelig
bestræbelse fandt, så vidt vi véd, en beskytter i ham. Kun jagten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
