Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nævner som ihændehaver af en af hertugens borge i
Sønderjylland.[1]
Det vilde ikke være vanskeligt at opregne endnu en hel
række erhvervelser og pantsættelser fra disse år; hertugen sad
på Sønderborg slot, omgiven af panthavere på de fleste af sine
tidligere hovedgårde og i en række sogne og herreder. Det
rige krongods på Als var spredt på mange hænder; Varnæs
birk i Sundved havde en Barsbek; Bylderup sogn havde
ridderen Erik Holk Marsksøn; hertugens søskendebarn Valdemar
Sappe havde tre sogne i Hvidding herred og Øsby på
Haderslev næs osv. Betegnende er det ligeledes, at hertugen tyr til
Ribe kirke, da han, rimeligvis i anledning af sin ældste søn
Valdemars død, vil indstifte mindemesser for sig, sin hustru
og deres sønner; han giver herfor hertugdømmets ret i
Møgeltønder til domkirken. Når hertil kommer, at hertug Valdemar
øjensynlig manglede de evner og den karakterstyrke, som
udmærkede både greverne og kongen, kan det næppe undre os,
at han kommer aldeles til kort i de kampe, som idelig afløste
hinanden i hans tid. Han holdt sig det længst mulige til
kongen, men skræmmedes dog omsider bort ved hans troløshed
og overgreb, senere gik han som de andre jydske stormænd
for det meste med greverne. Men at opfatte ham som en
selvstændig faktor i det store politiske spil lader sig ikke gøre,
han er kun at agte lig med de mest fremragende blandt adelen
og blandt prælaterne, en stormand på et par heldigt og et par
afsides beliggende borge, intet andet. Hvad han med større
evner og en dristigere politik kunde være bleven, netop dér,
hvor han havde sin smule magt, i midpunktet for alle de store
sammenstød, er det overflødigt at dvæle ved; den historiske
virkelighed er denne, at hans hertugdømme var i opløsning og
han selv en mand med stadig ringere betydning.
Det blev ikke bedre ved Valdemars død. Sønnen Henrik,
den sidste af slægten, var vistnok endnu ringere end faderen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
