Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synspunkter for opfattelsen af Valdemar Atterdags og Dronning Margretes historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han havde desuden måttet give sin moder Als og de nærmest
liggende fire herreder, til over imod Tønder og nord for
Åbenrå, dertil Hvidding herred syd for Ribe, i enkesæde. Kun
ubetydeligt gods med Haderslev og Tønder slotte var da endnu
tilbage. Han nævnes næppe i tidens store fejder. Ved hans
barnløse død beholdt enken (Kunigunde) de to borge med det
tilliggende bøndergods i enkesæde.
Det vil af det her fremsatte let ses, med hvor ringe føje
man stadig har talt om kong Valdemars tilbøjelighed til
efter Henriks død at inddrage hertugdømmet under kronen, en
plan, som endnu Reinhardt tillægger ham. Sønderjylland var
ved hertugens død, hvad Danmark havde været ved Kristoffers:
et navn uden politisk betydning. Der var i landet mellem
Ejderen og Skodborg å foruden de to bispedømmer med deres
betydelige jordegods en række borge med tilliggende len og
stæder; men de herrer, som sad inde med borgene, var ikke
de rette ejermænd, lige så lidt som panthaverne efter 1332
havde været rette ejermænd af Danmarks rige. Greverne havde
den sydlige halvdel i pant; kong Valdemar havde på samme
måde indløst en række jordegods i Nordslesvig, ja han havde
endog som de to enkehertuginders lavværge fået alle borgene
i sin hånd: Als med sine slotte, Brådborg i Sundved, Åbenrå,
Haderslev og Tønder; men den rette ejer kunde han
selvfølgelig ikke af den grund siges at være. Hvad der kunde
tyde på noget mere, er den omstændighed, at hertugen på
danehof i Nyborg, st. Hans dag 1374, havde overdraget
kongen, „sin arveherre“, at indløse Gottorp fra panthaverne. Men
ved nærmere eftersyn bringer heller ikke dette os videre; thi
indløsningsretten går kun på en faktisk omsætning uden at
vedkomme den bagved liggende ejendomsret. Når Gottorp er
indløst af kongen, skal denne på pantesummen lægge alt,
hvad hertugen i øvrigt skylder ham, og beholde det i pant for
denne sum; men den endelige indløsningsret vedbliver
fremdeles at være hos hertugen og „hans arvinger“.
I dette ord „arvinger“ ligger forklaringen af den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
