- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
265

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Helgenskrinene i St. Knuds kirke. I. - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

indviet til „den hellige trefoldighed, jomfru Maria, st. Bent og
st. Knud“ („sankte Knuds kapel“), og herved sigtes der efter
navnenes rangfølge øjensynligt til munkefaderen; men når
erkebiskop Peder Lykke 1419 tager brødrene i sin beskyttelse:
„deo ad laudem, beato Kanuto et Benedicto ad gloriam et
honorem“, så bliver det mere end sandsynligt, at der her er
tænkt på en helgen af lavere rang, ja vel endog på en mand,
hvis helligdom erkebispen ikke vilde udtale sig om, siden han
ikke udtrykkelig kalder ham beatus [1]. — Dette er „kildernes
tavshed“ om en hellig Benedikt i Odense og hans skrin!

Og er der så noget i det af de oldkyndige og benkyndige
fremdragne, som kunde tale imod at henføre det ene af de
fundne helgenskrin til den danske kongesøn? Tværtimod. Det
gemmer benene af en høj og kraftig yngling på mellem 22 og
25 år; disse synes at have ligget længere i jorden end
kongens, og skrinet synes at være noget yngre end hans. Iøvrigt
ligner skrinene hinanden så meget i størrelse og udstyrelse,
som overhoved to nogenlunde selvstændige konstnere kunde
ønske at arbejde eller samme konstner kunde ønske at løse
den samme opgave to gange. Alt dette stemmer med
kildernes veltalenhed. Hvorfor skal vi da nu gøre dette skrin
til en musæumsgenstand, istedenfor at betragte det med de
følelser, som den ædle kongesøns troskab må vække hos
enhver landsmand?

II.

I fjerde hefte af „Årbøger for nordisk oldkyndighed og
historie, 1886“ har hr. Dr. Henry Petersen i en afhandling
om „St. Albans relikvier i Odense“ søgt at imødegå den af
mig fremsatte påstand, at det i st. Knuds kirke fundne „andet
skrin“ indeholder levningerne af den danske kongesøn
Benedikt. Da Dr. Petersen ved denne lejlighed dels fremdrager


[1] Samlinger t. Fyns hist., V 126. Pontoppidan, Annales, II 527.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free