Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark, medens den slægt lever, som skulde have oplevet
begivenheden, bliver det umuligt. Dr. P. gætter endog på, at
det netop var Anketel, som udførte arbejdet ved st. Knuds
skrin (før 1101), hvad der ingenlunde er usandsynligt. Men
så har han altså i „danske krøniker“ fundet fortællingen om
et helgenran, som var bleven udført umiddelbart før hans
ophold her (efter 1086), og hvis spor (hullet) han havde for øje,
og han har givet det en håndgribelig falsk form og
udstrækning. Selv om vi nu vilde sætte de „danske krøniker“ på
genfortællerens regning, og selv om vi vilde antage, at Anketel
havde været her så sent som muligt, henimod 1123, så bliver
dog usandsynligheden, ja umuligheden af en henførelse af den
af ham fortalte begivenhed til den foregående slægtalder lige
i øjne faldende. Intet kunde nemlig have været den dalevende
slægt i klosteret kærere end en tildragelse som denne. Det
gjaldt om for enhver pris at imødegå og tilintetgøre Elys
påstand på at eje den hellige Alban, og ved translationen 1129
fandt der derfor et højtideligt eftersyn af de hellige levninger
sted. Striden var i højeste grad brændende, endog Anketel
og hans medhjælper Salomon fra Ely kom op at skændes om,
hvor den rette relikvie var, medens de sad og arbejdede på
skrinet. St. Alban åbenbarede sig derefter for sin forkæmper
Anketel. Det hed sig i Ely, at abbeden Fredrik af St. Alban,
som 1077 forlod klosteret for at søge et tilflugtsted i Ely, ved
denne lejlighed skulde have taget den nationale helligdom med
sig, medens man i St. Alban påstod, at al tale om dens
flytning til Ely var opstået af en begivenhed 1044—45 [1], da man
af frygt for den dansk-norske konge Magnus’s påtænkte hærtog
havde sendt et skrin til opbevaring i det formentlig sikrere
beliggende Ely. I dette skrin troede man her at eje st. Alban
og holdt det derfor senere tilbage, medens munkene i St.
Alban påstod, at de havde beholdt den rette helgen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
