Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
landsmænd, de engelske Benediktinere, som det lykkes ham at
skuffe m. h. t. sin oprindelse og sit formål. Så står han
endelig ved målet; med fare for sit liv, efter åringers opofrelse
og hykleri er han ene med den attråede helgen. Så skærer
han et hul i skrinet for at tage sit bytte; men ak, hullet
bliver for lille, kun tre tommer på den længste led, og han
må nøjes med at tage nogle ribben og mindre hvirvler; hovedet
og de store knokler bliver liggende. Hans livs mål er forfejlet;
han har gjort sig til tyv og meneder for sin sag, han har
vovet sit liv; men sin hensigt forfejlede han, fordi hullet blev
alt for lille. — Ikke des mindre var man enig om det i
Danmark og England, at han havde tømt skrinet; 1129, mindre
end en menneskealder efter, findes det hele skelet i St. Alban,
og talrige hjemmelsmænd forsikrede, at de i Danmark havde
hørt og set i skrifter, at skrinet i Odense var tomt. Hullet
havde man ikke havt mod til at lukke. — Fra hvilken side
skal man se hele denne sag for at få mening i den? Jeg har
ikke kunnet finde den.
Vender vi herefter tilbage til klostertraditionen i St. Alban,
så møder vi alt i den ældste rotulus den bestemte påstand,
at det dobbelte helgenran fandt sted under den fjerde abbed,
Ulnoth. Når han levede, opgives ikke i selve krøniken, kun
siges der, at den første abbed døde 796, medens den 13.
tiltrådte 1064. Om Ulnoth haves der iøvrigt den bestemte
opgivelse, at han efter i sin første tid at have udmærket sig i
sit embed, forfaldt til alskens overdådighed, indtil han i sit
11. år fik et slagtilfælde, hvorefter han omvendte sig og endte
sit liv i stor hellighed. Det må herved vel erindres, at vi i
England er midt inde i den historiske tid, når talen er om
vikingetiden, og at det mørke, som samtidig hviler over
Norden, her slet ikke vedkommer os. Der synes da heller ikke
at kunne være noget til hinder for at henføre helgenranet til
den tid, klostertraditionen vil. Af de vikinger, som hærgede
England 865—78, var alt adskillige kristne, men endnu mere
var det tilfældet med dem, som optrådte, især i Merkia, fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
