Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
året 904 af. Og til denne sidste periode henfører
krønikens randbemærkning Ulnoth, ved at nævne kong Æthelstan
(924—41) ud for hans navn. At nu helligdommene bortførtes
til Odense, fortæller først Matthæus; den ældre kilde nævner
kun Danmark og det altså i overensstemmelse med Anketels
vidnesbyrd, hvis formentlig rette indhold vi strax skal komme
tilbage til. Klostertraditionen, der jo er aldeles uafhængig af
enhver dansk kilde, har uden al tvivl kun sagt, som den
ældste beretning først fortæller det: „ossa — in suam
regionem detulerunt“, og vi må herved tænke på det område i
England, på hvilket de Danske rådede og havde både kirker
og klostre [1].
Alle de mænd, krøniken nævner som hjemmel for sine
beretninger, er personlig knyttede til St. Alban; derfra havde
de traditionen om helgenranet under abbed Ulnoth. Men de
fleste af dem havde tillige været i Danmark og noget må de
dog vel have bragt med sig hjem derfra. At dette er så,
fremgår uimodsigeligt af beretningen om, at benenes optagelse
og fremvisning 1129 havde sin grund i den påstand, som blev
fremsat dels af et broderskab i Danmark, dels af klosteret i
Ely, at man der ejede enten hele den helliges legeme eller
dog en del af det. For at slå denne tale til jorden åbnedes
skrinet i mange menneskers overværelse og det dobbelte bevis
blev lykkelig præsteret: alle benene var tilstede (på venstre
skulderblad nær, som Knud den store havde givet bort), og
identiteten fremgik af et guldbånd, som fandtes omkring
martyrens hoved (s. 85. 87).
Elys påstand er vel bekendt, den går ud på, at den hele
Alban var kommen dertil og endnu fandtes der. Den anden
påstand, at man ejede en del af ham, må vel altså sigte til
det danske kloster og derom måtte jo Anketel vide besked.
Når han ikke des mindre udtrykkelig påberåbes som hjemmel
for, at den hellige Alban havde været i Danmark, men var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
