- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
279

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

at kirken i Namur satte pris på at stå i forhold til begge
Albaner og have relikvier af dem begge. På samme måde
må det vel nærmest forklares, at Knud den hellige søgte at
skaffe sig en levning af st. Alban, der var så bekendt her i
landet, og han kan for så vidt have fået den enten ved køb
eller gave, eller, som Dr. P. foretrækker, som krigsbytte.
Rimeligvis hidrørte Osvaldlevningen fra samme tid og lejlighed
og det er da ret mærkeligt, at både frue kirke og
gråbrødreklosteret i København ejede levninger af de samme to helgener,
medens Roskilde domkirke, som forhen anført, påstod at have
hele st. Osvalds legeme [1]. Det er ligeledes bekendt, at
Benediktinerklosteret på Selsø i Norge var indviet til st. Alban
og påstod at have hans hoved; men hvilken Alban det var, siges
ikke [2].

Fra disse vidnesbyrd fra den ældre middelalder går vi
over til dens sidste tider, til dronning Kristines
regnskabsbøger
. Disse er det imidlertid ikke så lige en sag at bruge,
da de i literaturen kun foreligger i korte uddrag; hvad der
vedkommer Odense er dog så godt som altsammen trykt hos
Vedel Simonsen, Bidrag til Odense bys ældre historie (2. bind),
efter Kall Rasmussens afskrift. Ved en sammenligning med
originalerne har det dog vist sig, at denne temmelig vilkårligt
har indordnet forskellige bøgers udgiftsposter imellem
hverandre, og det har derfor været nødvendigt at gennemgå
originalerne, endog gentagne gange, for at få fuld rede på, hvad
der her haves brug for.

De resultater, Dr. P. er kommen til ved at sammenstille
Kall Rasmussens uddrag — og ud over dem giver bøgerne
kun et ubetydeligt udbytte —, er i korthed følgende:

Der fandtes i st. Albani kirke i Odense to helgenskrin,
st. Albans og st. Knuds, medens der i Knudskirken fandtes
mindre helgengemmer, et Knuds hoved og en Albani arm. Om


[1] Scr. VIII 264. 275. III 610.
[2] Daae, Norges helgener, s. 159. Lange, Norges klostre, s. 537.
Sml. Storm,
Monumenta hist. N., p. XXXXI.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0279.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free