Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forfatterens vidnesbyrd om et samtidigt faktum, med mindre
hans uvederhæftighed også i den slags efterretninger kunde
godtgøres eller gøres sandsynlig. Men alle disse spørgsmål
har Dr. P. ikke indladt sig på, skønt de er stærkt fremhævede
i mit første indlæg tilligemed et enkelt vidnesbyrd om sagaens
selvstændige værd for vor historie.
Det vilde dog føre for langt her at optage dette
spørgsmål i sin helhed; vi skal derfor indskrænke os til fortællingen
om Knuds drab, der efter Dr. P. „er så forskellig fra de med
begivenheden omtrent samtidige danske beretninger“; der „så
lidet har opfattet de momenter, der knyttede sig til Knuds
endeligt og som kirken strax greb og forstod at udbytte til
martyrens forherligelse (Knytlinga siger ham endog falden for
snigmorderhånd ved sværd!)“, og „der indeholder så
romanagtige usandsynligheder (den direkte tale, den lange
parlamenteren midt i kampens hede), at den ikke kan gælde for andet
end en fri bearbejdelse af de til Island bragte efterretninger“.
Sagastilen skal vi her som sagt ikke dvæle ved; det har
neppe været de pågældende forfatteres mening, at deres læsere
skulde tro, at netop de taler var holdte; men man har altid
holdt for, at denne stil mesterligt svarede til sit øjemed, at
give anskuelige billeder af livet, som det var i de tider. Og
at der da taltes mangt og meget og førtes forhandlinger under
en timelang kamp som den i og om Albani kirke, der først
efterhånden fra et opløb udviklede sig til en forbitret
mordscene, er ikke en „romanagtig usandsynlighed“, men en
selvfølgelig virkelighed; man må kun kende lidt til almuens måde
at være på og endnu mindre til sagaliteraturens samstemmende
skildring af den slags scener, når man miskender dette.
Men lad os se noget nærmere på de enkeltheder, som
kan kontrolleres af det fundne skelet, og i hvilke de
„pålidelige“ danske beretninger kommer til at stå overfor sagaen.
Vore ældste beretninger siger da, at hoben kastede sten
og spyd ind ad vinduerne og andre åbninger, indtil et af
spyddene traf kong Knud i siden: „med armene udstrakte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
