- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
321

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kampen mellem kongerne Sven og Valdemar 1157. I.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

her forudsatte uden netop ved Randers? Enhver tvivl i så
henseende er desuden umulig, når et lidt senere sted hos
Saxo sammenlignes. Der siges nemlig, at kong Svens ven,
høvdingen Torbjørn, fralagde sig al delagtighed i Knuds drab
i Roskilde [1], „dengang der kæmpedes ved Randers bro“.
Knytlinga, der lader Sven stanse ved Kvorning, siger ligeledes, at
Valdemar gik over Randersbro og skød den af efter sig [2].

Stillingen var derefter i nogen tid denne, at Sven stod i
Randers, Valdemar overfor ham på Gudenåens sydside, idet
begge søgte at styrke deres hære og bringe modstanderen til
at komme frem til kamp. Den der fik størst tilløb af bønder
var Valdemar; hans hær voxede fra dag til dag og han måtte
derfor ønske at fremkalde en afgørelse. Dette sætter han i
værk ved „at gå over åen på et andet sted“: amne alias
superato, hostem appetere statuit. Natten før slaget lod han
derpå sine heste stå opsadlede og uden foder; Sven derimod,
i hvis lejr der var sædemarker, lod dem æde rigeligt. Dette
viser, at også den sidste havde slået lejr på et nyt sted
(udenfor Randers), siden han lå i kornmarker. Overvejelsen over,
hvorvidt han skulde modtage slaget, som Saxo fortæller
bagefter dette træk, må altså være gået forud: beslutningen var
nu fattet. Disse overvejelser forløb således, at de udsendte
spejdere fortalte om Valdemars uhyre skarer og dertil knyttede
det råd at se tiden på og lade dem udtyndes eller spredes af
sig selv. Dette råd forudsætter altså, at Sven dengang endnu
havde valget, at Valdemar med andre ord ikke kunde tvinge


[1] Sven havde umiddelbart før overfaldet i kongehallen gæstet Torbjørn, der
opfostrede hans datter. Det var i „Torberni vicus, haud procul urbe situs“ (Saxo p.
721). Stedet var vistnok lensmandssædet, altså Haraldsborg; thi senere kaldes T.,
der jo blev Valdemars højt betroede mand og høvedsmand på Søborg, „qvondam
Roskildensis præfectus“ (Codex Esromensis p. 93). Sml. Hist. tidsskr. 6. r. II 329 ff.
334. — [Senere Tilføjelse:] Torbenborg (— gård) skiftede navn for en ny borg. Sml.
Wilders plads o. l. (skifter nogle gange, så fæstes det).
[2] Saxo p. 732: Valdemarus . . . . . . . . junctum vico pontem partim discindi
jubet. Pag. 735: cum apud Randrusii pontem dimicaretur. Knytlinga k 116: V. fór
þå yfir Randáróssbru . . . . en er S. kom til Randáróss, þá hafði V. látit skjóta af
brúnni. — Jeg har alt påvist dette i For idé og virkelighed 1869, s. 390. 396.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0321.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free