Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kampen mellem kongerne Sven og Valdemar 1157. I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham til slag; men dette forudsætter atter, at han da endnu
havde Nørå mellem sig og sin fjende; var han først gået over
den, kunde han ikke mere undgå kampen. Overvejelserne
fandt altså sted i Randers, efterat han dér havde iagttaget
fjendens bevægelser, overgangen over Gudenå. Imidlertid trådte
den ansete høvding Åge Kristjernsøn (historieskriveren Svens
fader) frem og gjorde gældende, at han og hans fæller blandt
de jydske stormænd ikke kunde ligge rolig og se på de
ødelæggelser, bondehæren nu vilde afstedkomme på deres jorder.
Det ses heraf, at overgangen over åen havde lagt nye
strækninger af landet åbne for Valdemar, hvad der passer til at
han vender sig mod vest og truer med at oversvømme
Viborgegnen, medens Sven ligger nord for Nørå. Dette bringer da
denne til at modtage slag; han forlader altså sin sikre stilling
ved Randers og går over åen imod Valdemar.
Således mødes de to modstandere imellem vandløbene, i
Medelsholm (Middelsom) herred. Det er et område, i størrelse
omtrent som øen Als, neppe en mil bredt imellem de to åer,
men over 4 mile langt i øst og vest; vandløb med
kærstrækninger omgiver det på alle sider og gør det til en
„Medel-holm“. Terrænet er bakket, dengang vistnok tildels skovklædt,
med frugtbare marker. Her, om nogen steds, kunde man
vente at finde havremarker [1], høje gærder, der ikke kunde
overskrides, og en opstilling af hæren, der ikke tillod mere
end tiende delen af den at se mærkerne.
Kampen mellem kongerne var kort; den blev afgjort i et
enkelt voldsomt sammenstød af rytterhærene; kun Riber Ulf
holdt stand med hovedbanneret og fortsatte modstanden, indtil
han blev overvældet. Kong Sven undveg og slaget var
dermed tabt. Men det er ikke sandsynligt, at det dermed tillige
var forbi. Forbitrelsen mellem de modsatte partier var stor
og bortsét fra, at man selvfølgelig længe måtte være uvidende
om kongens flugt i en stor del af hæren, var det ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
