- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Andet Bind /
329

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

enkelte grupper; et sådant slag må have frembudt et helt andet
billed end en kamp med rigets fjender, i hvilken dette
personlige moment manglede.

I denne betragtning søger jeg muligheden, og en
nærliggende mulighed for, at den sidste kamp mellem Sven og
Valdemar, i hvilken så mange års had og forbitrelse, skærpet
ved de sidste begivenheder, mødtes til en endelig opgørelse,
har strakt sig over et så stort område og er løben ud i så
mange særkampe, efterat hovedsammenstødet havde fundet
sted, så den har fået forskellige navne, indtil det mest
betegnende, efter kongens drab, blev slået fast [1]. Jeg skal dernæst
gå over til at påvise, at denne mulighed i det foreliggende
tilfælde er en virkelighed.

Af samtidige eller næsten samtidige kilder har kun Saxo
givet en anskuelig fremstilling af slagets og det hele felttogs
enkeltheder. Kun Knytlinga fortæller det noget udførligere,
men med en række almindelige talemåder uden individuelt
præg; de selvsamme udtryk kan bruges om enhver anden
kamp, som man ikke véd nærmere besked med og dog vil
sige noget om. Dertil indskydes fortællingen om en drøm, i
hvilken kong Valdemar så sin fader, den hellige Knud Lavard,
som lovede ham sejr og til jertegn lod en ravn flyve op foran
ham. Dette sagn synes opstået af det historiske træk, Saxo
har opbevaret, at talrige flokke af ravne på slagdagens morgen
slog ned over hæren, hvad der jo efter gammel tro var et
lykkeligt varsel; men det havde sit ældre forbilled i
fortællingen om Magnus den gode, hvem faderen, den hellige Olav,
på Lyrskov hede lovede sejr over Venderne [2]. Knytlinga er ikke
dårlig underrettet om hin tids historie, den har opbevaret flere


[1] Der synes i ældre tider at have været en vis tilbøjelighed til at opnævne de
store slag efter „heder“, ɔ: træløse sletter, som mest skikkede til kamppladse, f. ex.
Lyrskov hede, Lo hede (navne som ellers ikke kendes), Tap hede osv. Selv i vor tid
hører man ofte tale om en Isted hede. Rent militært er man tilbøjelig til at opnævne
slaget efter de faste stillinger; således kalder Detmar slaget 1389 „ved Akseval“.
[2] Knytlinga 371 (sml. 207). Saxo, p. 733, anm. 2. Heims-Kringla, Magnus G.
k. 28.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:33:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/2/0329.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free