Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Dette passer netop fortræffeligt med hedeegnen og med
grænselandet mellem heden og det opdyrkede land.“ (S. 224.)
Der er noget i høj grad elskværdigt i den frejdighed,
hvormed prof. Steenstrup her går løs på de virkelige forhold
til gavn og glæde for sin foruddannede mening.
Saxo kalder det pågældende gærde: „sepes frugum
ambitrix“ (en indhegning der omslutter sæden [1]); det er dog
mærkeligt herom at sige, at dette „netop“ er et bygærde og intet
vanggærde.
Men selv om Saxo ikke havde brugt dette bestemte
udtryk, vilde vi have været fuldt berettigede til at forstå det
som et kornmarkgærde, og det af den meget gyldige grund,
at vi mangler alle efterretninger om at der fandtes andre.
Hvor lidt man tænkte på at „sætte bom“ for kvægets
vandringer ud i overdrevet eller til moser og vandhuller, kender
vi tilstrækkeligt fra forrige århundredes agerbrug; når man
endnu i vor tid har så ondt ved at lukke for mergelgrave,
skønt de stadig kræver ofre af dyr og mennesker, kan man
ikke undre sig over, at der i fællesskabets tid ikke findes
antydning af sligt; på bymarken måtte hyrden være hjordens
forsyn, i overdrevet var den som oftest helt overladt til sig
selv og de instinkter, der er langt mere udviklede hos det
ukultiverede dyr [2].
Hvad derimod grænsegærder angår, da kendes de ligeså
lidt som en selvstændig art. Der er i lovgivningen mange
bestemmelser om „markeskel“, d. e. grænsen mellem to
bymarker. Efter Jydske lov (2,21) afgøres stridigheder om det
ved sandemænds ed eller derved at „kongen rider markeskel“;.
men, siger loven, „forsigtigere er det dog, at markeskel sværges
end rides, fordi at dem er det altid bedst kendt, der næst
sidder“. Skellet var altså ikke afmærket ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>