Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved at lade det komme til kamp uden nogen vanærende flugt.
Intet andet sted kan, såvidt jeg ser, på en så fyldestgørende
måde forklare den af Saxo skildrede situation.
Hvad der så fremtvinger Svens beslutning om at opgive
sin afventende holdning, er hensynet til herregårdene. Det er
sandsynligt, at bondehæren vil spredes, men den vil først
og fremmest spredes for at hærge stormændenes gods. Her
er der altså kommen et nyt moment ind i handlingen og det
er kommen ind ved Valdemars bevægelse; sålænge han lå
bunden ved Randers strand var der ingen fare, men nu er
han atter fri i sine bevægelser og denne tilstand må de store
have en ende på. Dette bliver da afgørende.
De to konger mødes i en egn, der var uberørt af krigens
hærgninger. Markerne står med rig sæd, gærderne er urørte,
som det kun er tilfældet fjernt fra en soldaterlejr; ja endog
ravnene er uvante med synet af de mange mennesker og slår
ned mellem afdelingerne, da de rykker frem til slag; mange
blev fældede af folkenes spyd. Ingen af parterne er ret
orienteret i terrænet; Sven kender ikke sin modstanders opstilling
og kaster sig i sit første angreb over en trop letbevæbnede
(juventus) på højre fløj, som om det var hærens kærne; de
mørkeblå kofter antog han for jernbrynjer. Da det andet stød
rettes mod kong Valdemar og herremændene, tørnede man
imod det høje stavregærde. Valdemar var ikke stort bedre
orienteret, siden han tog en trop venner for fjender.
Hvorledes iøvrigt slaget forløb efter Svens flugt og hans
høvdingers fald og tilfangetagelse, fortæller Saxo intet om; det
har heller ingen synderlig historisk interesse. Det følger dog
vel af sig selv, at hære som disse ikke nedlægger deres våben,
fordi en hovedtrop er tilintetgjort, især når denne ikke har
kunnet ses af mere end tiende delen af de kæmpende. Det er
derfor sandsynligt, at der er bleven kæmpet længe og spredt,
at der har fundet hårdnakkede forfølgelser sted og at det både
denne dag og de følgende er gået ud over de besejrede
herremænds ejendomme. Vi har jo i forfølgelsen 1151 og i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
