Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af Sven: de er ikke til sinds at se på deres ejendommes
ødelæggelse. Også Saxos udgivere (P. E. Müller og Velschow)
har set denne nødvendige forbindelse mellem de to modstanderes
stilling ved åen og det endelige slag. Da de imidlertid troede
sig bundne m. h. t. valpladsen (Gradehede), flyttede de
vilkårlig brostillingen hen til i nærheden af Viborg [1].
Og hvad der således efter sagens natur er det ene
rimelige, fremgår også bestemt af Saxos fortælling. Vel siger prof.
Steenstrup: „Saxo giver ikke den fjerneste antydning af, at
det (overgangen) skete i nærheden af Randers; han siger endog
ikke, at V. straks efter at være gået over åen opstiller sin
hær, men kun at han efter at være gået over åen „beslutter at
ville angribe fjenden“.“ Men dette forholder sig ikke således.
Saxos ord er følgende: „Valdemarus tandem gerendi fiduciam
belli qvotidianis copiarum incrementis adeptus, amne alias
superato hostem appetere statuit.“ Her er jo det sidste ord
sætningens hovedudsagn: Valdemar besluttede at angribe fjenden;
grunden er den, at han har fattet tillid til at kunne optage
kampen med sin stærkt forøgede hær, og det første led i
udførelsen af hans beslutning er overgangen over åen.
Nu er raden kommen til Sven at tage sit parti. Han
ser sin modstander bryde op og det er en selvfølge, at
spejdere straks udsendes for at undersøge, hvad det betyder. Det
berettes ham, at Valdemar tilbyder slag, han er gået over
åen. Men Sven kan ikke derved tvinges til slag, og han er
i stærk tvivl, om han skal modtage det. Forudsætter dette
ikke, at der endnu er naturhindringer imellem hærene, som
gør det muligt for ham nu at stille sig, ligesom Valdemar
stillede sig ved Randers? Ser vi på kårtet, da er det jo også
klart, at Nørå, der forener sig med Gudenå lidt vest for
Randers, endnu må være imellem dem og muliggøre en vægring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
