Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frisernes indvandring i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kun løselig antydes, indtil en særlig dialektkyndig påtager sig
den fyldigere påvisning.
Hvad først den sønderjydsk-frisiske dialekt angår, da har
det forlængst vakt opmærksomhed, at den er stærkt iblandet
med dansk [1]. Det er ikke enkelte ord, det her drejer sig om,
men hele rækker af betegnelser, der næppe kan tænkes
optagne i den tyske dialekt uden efter et langvarigt og
umiddelbart samliv med danske folk. Naboskab kan ikke have
frembragt dette, thi på den danske side af sproggrænsen findes
intet tilsvarende.
Ser man derefter på stednavnene, da træffer vi overalt
på øerne nordiske ord, — endelsen „um“, der er af senere
oprindelse, bør ikke vildlede. Øen Syld — samme navn i
Norge (Munch, N. i middelalderen, s. 97) — har navnene
List, Morsum, Braderup og Vinningsted, der alle forekommer
i danske egne. Før genfindes i Limfjordens Fur; det har
navnene Klintum, Toftum, Yttersum, Vik og Goting
(Nørrejylland: Gudum, opr. Guthing) o. a. Øen Åland (Aland, Oland)
har sit tilsvarende ved Sverige; Amrum (Omrem) i Amager og
Omø; Gestenakke i jydsk Gesten, Gestbro (O. Nielsen,
Stednavne, s. 186); Langenes og Hvele er nordiske osv. I
Ejdersted minder byerne Tunning og Gærding om de nordiske ord
tun og gård, medens den yderste del af halvøen kaldes
Utholm eller Holmbo herred. Dette kan forfølges i det enkelte
for øen Amroms vedkommende, hvor en udførlig beskrivelse
foreligger (Jahrbücher f. d. landeskunde III 459 ff. og IV 121
ff. 245 ff.). Her findes i stednavnene ord, som ikke kan
forklares af frisisk, men må tilbageføres til dansk. Således
„lynj“, der forklares som dansk lund, måske snarere lyng;
„under kjal“, under kilden, der ellers hedder „kvel“; „stenod“,
osv. Øens havn eller landingssted findes mod sydøst. Her
findes der en gammel befæstning, en krum vold, som det
synes anlagt for at yde øens forsvarere et fast værn. Her er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
