Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Frisernes indvandring i Sønderjylland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der et sted, der betegnes som „ual høv“, det gamle hov, hvad
der forklares nærmere deraf, at „til kirke“ hedder „tu høv“;
her skal den ældste kirke have stået. Der findes her
endvidere en samling af 40 gravhøje, af hvilke nogle har navne,
der dog ikke kan forklares af øboernes nuværende sprog [1]. En
strækning ved ual høv kaldes „deansk branang“, hvad der
forklares som dansk brænding, medens en anden strækning
hedder „sydfreskan“, Sydfriserne.
Hvad endelig personnavne angår, da strækker den
blanding af danske og frisiske navne, som hr. Lauridsen med så
meget held har påvist på fastlandet, sig også ud over øerne
og Ejdersted. En mandtalsliste fra denne halvø fra 1535
viser navnene Knud, Iver, Eskel, Bunde, Torkel, Tykke, Ketel,
Bo, Gunne, Arfest, Tymme og andre lignende. I Beltring
herred (i det undergåede Nordstrand) nævnes 1438: Sune,
Jon, Tore, Osbern, Eskel, Erik, Knud, Broder, Moder, Lave,
Tyge, Bo, Ketel, Gunne, Arfast, Iver, Sven, Olof, Tort, Tore,
Tuke, Nampne osv., for ikke at tale om navne som Frode,
Ebbe, Ogge, Timme, Ingver o. l., der muligvis kan være af
tysk oprindelse, men også er nordiske. Ja alt i jordebogens
„brødreliste“ (fra 12. århundrede) findes frisiske og danske
navne blandede sammen: Olef, Nafni, Ketyl, Knut, Vagn.
Vi kan da trøstig gå ud fra, at den befolkning, som fra
de tidligste tider har levet på de frisiske Vesterhavsøer har
været af samme nationalitet som den på fastlandet, nemlig
dansk. Først senere hen i tiden er den bleven fortrængt eller
optagen i en indvandret frisisk, der så har udvidet bebyggelsen
til de lavere og usikkert liggende marskegne.
Men forholder dette sig således, da synes det klart, at
den frisiske indvandring ikke kan sættes så sent som til det
12. eller 11. århundrede. „Kildernes tavshed“, der jo er et
bevis, som må bruges med megen varsomhed, må i dette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
