Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forliget af 11. Februar 1340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
pant, men hertugen anerkendes som rette ejer af Nørrejylland,
medens han samtidig vedbliver at være rette ejer af
Sønderjylland.
Det er mig vanskeligt at fatte, hvorledes man kan
unddrage sig erkendelsen heraf, efterat opmærksomheden er bleven
rettet på det; jeg forstår selvfølgelig meget vel, at det i lange
tider kunde overses på grund af en vis formel lighed i lenenes
overdragelse og vurdering. Nægtes kan det jo dog ikke, at
hertugen får overdraget besiddelsen af Nørrejylland, uden at
der forbeholdes greven nogen ret til atter at indløse det,
medens dette er tilfældet for Sønderjyllands vedkommende.
Men dermed har grev Gert affundet sig med hertugen og
hans indløsningsret, øerne må denne samtidig opgive og han
skal gøre fælles sag mod kongesønnen Valdemar: „Vi skal
ikke hindre grev Gert og grev Johan, hedder det, i deres pant
og deres øvrige gods, som de har i Danmark, og vilde nogen
mand hindre dem deri, da skal vi hjælpe at værge det med
100 mand . . . .“ „Skulde det også være, at vi vilde blive
ved vort land (Sønderjylland) og ikke indløse Nørrejylland,
hvad det står os frit for at rådføre os om, da skal vi forvisse
vor morbroder med de nævnte mænd, at vi ikke skal hindre
ham i hans pant.“ [1]
Der er her, som året før, tale om en dobbelt måde at
komme i besiddelse af pantlandet: at „påtale“, „indløse“, og
„at gøre hinder“, d. e. forsøge at tilrive sig det med magt.
Forholdet er i dette øjeblik dette, at junker Valdemar gør
fordring på indløsningsretten til riget som sin faders søn,
hertugen gør det samme som forhen valgt og hyldet konge. Men
medens hin ikke synes at have villet, eller formodedes ikke
at ville slå af på sin formentlige ret til hele kongedømmet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
