Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forliget af 11. Februar 1340
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lader denne handle med sig og nøjes med Nørrejylland;
derefter gør han fælles sag med greverne mod den anden
prætendent. Fortrøster han sig ikke til at tage denne stilling, da
lover han at træde tilbage med hele sin fordring og ikke
oftere at forurolige greven med den.
Et par misforståelser, som prof. Erslev har gjort sig
skyldig i, skal jeg endnu rette. Den ene er sproglig og gælder
det af mig brugte udtryk: „Greven indrømmer hertugen ret
til at indløse Nørrejylland med den ret, Kristoffer havde til
det“. Erslev opfatter „indrømmer“ her som ligetydigt med
„overdrager“ og polemiserer vidt og bredt imod den temmelig
meningsløse tanke, der derved tillægges mig. Sammenhængen
viser jo, at jeg ganske ligefrem har tænkt: Greven indrømmer
(tvinges ved dette forlig til at indrømme), at hertugen har ret
til at indløse Jylland med kongens ret, med den ret Kristoffer
havde. Denne ret indrømmer han ham faktisk ved at indgå
forliget, der bringer indløsningen til udførelse.
Den anden misforståelse er af politisk natur. Prof. Erslev
mener, at den omstændighed, at hertugen forbeholder sig at
træde tilbage fra forliget, skulde vise, at det er ufordelagtigt
for ham, men at modparten er vis på altid at kunne stå sig
ved det. Men dette er kun én af mange muligheder, og jeg
tror, at der er grund til i historien at advare mod alle den
slags metodiske slutninger. Det at kunne træde tilbage fra et
forlig eller en kontrakt er jo i og for sig en fordel, når
modparten under alle omstændigheder er bunden, og det plejer at
være sejrherren eller den stærkeste, som tager fordelene, især
hvor der som her er tale om vanskelige politiske forhold.
Men det sikreste er vistnok i hvert tilfælde at søge den
nærmest liggende forklaring til et sådant forbehold. Her synes
det at ligge meget nær. Der var grund for hertugen til først
at forhandle med Jyderne, om de var villige til at tilvejebringe
løsesummen ved et „sølverstød“, således som det senere på
året blev vedtaget, da kong Valdemar overtog landet. Vilde
de ikke det, var det næppe klogt at overtage indløsningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
