Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det er ikke vanskeligt at se og vil senere blive nærmere
eftervist, at Breitenaus betænkeligheder ved en fuldstændig
indlemmelse er begrundede i Sønderborgernes, især de plønske
hertugers af kong Kristian V stadfæstede arveret. Kongelovens
anseelse og ukrænkelighed vilde da efter hans anskuelse
engang i tiden kunne komme til at lide et skår, når det
kongerige, hvis udelelighed den hævder, dog skulde komme til
deling mellem forskellige arvinger.
Denne opfattelse er i god konsekvens af Breitenaus stilling
til hele denne sag; han havde selv været med til at sikre
Plønerne deres ret til forlening med fælleshånden på
Sønderjylland. At spørgsmålet om hertugdømmets fremtid nu af de
krigsførende magter var afgjort som rent politisk, var for ham
kun den ene side af sagen; det vedbliver for ham bestandig
tillige at være en indviklet retssag, som skal pådømmes efter
legitimitetens love. Idet kongen påberåbte sig at have erhvervet
det suveræne hertugdømme Slesvig-Gottorp med krigens ret,
var det jo ikke blot fuldstændig og for bestandig tabt for den
regerende hertugslægt (med mindre den kunde erobre det
tilbage), men selvfølgelig også for alle dens eventuelle arvinger,
og den suveræne konge måtte frit kunne fastsætte arvefølgen
i det hele genforenede hertugdømme. For Breitenau dukkede
derimod bestandig forestillingen om de bagved liggende
slægttraktater op: Sønderjylland vedblev at være Oldenborgernes
slægtarv, medens Danmark var kong Fredrik III’s arv for alle
tider. Efter denne betragtning måtte dette hertugdømme altså
konsekvent være undtaget fra den øvrige verdens politiske
vilkår: ved en eller anden transaktion at kunne komme ind under
andre statsretlige forhold; ellers kunde jo suveræne lande erobres,
len forbrydes og inddrages, rigslande til- og fradømmes
fyrsterne; kun her skulde en afgørelse være umulig!
Der er opbevaret en række bemærkninger af kong Fredrik
IV til Breitenaus skrivelser, uvist fra hvilken tid. Kongen
udtaler sig i det hele om hyldingen og dens ønskeligste form
(tillæg 5). Af særlig interesse er her hans ofte gentagne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
