Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
bemærkning om inkorporationen. Han er „platter dings“ for
de tre grunde, som Breitenau havde opstillet for indlemmelsen
i kongeriget, og „kan slet ikke finde“, at de sex andre kan
opveje dem: „alligevel finder jeg sagen af den importance, at
man ikke behøver strax at forandre dette (Slesvig som separat
suverænt hertugdømme), men lidt efter lidt, og således at
Overretten i Slesvig ret vel indtil videre kan beholdes istedenfor
en regering“.
Endelig den 26. Marts indleverede de to assessorer i det
tyske kancelli, Frans von Hagen og Fredrik Esmarch (en
præstesøn fra Klægsbøl ved Tønder, som havde stået i
kancelliet fra 1684), på oversekretæren Kristian Sehestedts ordre, en forestilling til kongen på grundlag af alle de indkomne
betænkninger (tillæg 6). De mente, at man i det hele burde følge
Breitenaus råd, særlig med hensyn til Slesvigs selvstændighed,
idet de dog ikke indlod sig på hans statsretlige betragtninger.
Særlig mærkelig er dog kun deres ytring om de protesterende
godsejeres behandling. Breitenau havde tilrådet at sekvestrere
godserne ligesom i 1684, men de tilråder at konfiskere dem:
„såsom det nu forholder sig ganske anderledes end i 1684,
da den hertugelig-slesvigske del nu er garanteret hans kgl.
maj. for evig, medens der til hin tid slet ikke var udsigt til
sligt, således at altså sagerne nu, Gud være lovet, er kommen
i en helt anden gænge“.
Hermed endte disse forhandlinger, som i det hele havde
en rent foreløbig karakter, for først at genoptages i Avgust
måned. Måske afbrødes de tildels for om muligt at skaffe en
mindelig overenskomst med Gottorperne tilveje, hvorved jo det
hele spørgsmål vilde simplificeres meget. Men de fra denne
side opstillede fordringer forekom de danske statsmænd alt for
vidtgående. Den 17. Maj krævede gehejmeråd Bassewitz i
samtale med den danske afsending Westphalen i Riga:
Pinneberg og Segeberg, arveretten til Pløn, bispedømmet Lybek i 6
slægtled og understøttelse til tronfølgen i Sverig. Sehestedt
svarede, at disse forslag var „trop absurdes pour y faire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
