Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
quelque reflexion serieuse“, et bevis på, at Danmark følte sig
sikkert i sin politiske stilling. Det er iøvrigt vel værd at lægge
mærke til, hvorledes Bassewitz ved denne lejlighed omtalte
ridderskabet. Det vilde, sagde han, ved alle midler modsætte
sig et forlig på dette grundlag, „massen sie lieber den Herzog
am Bettelstab sterben und das Königreich Dänemark in lichter
Lohe brennen sehen möchten als die Trennung des
Schleswigschen von dem Holsteinischen und in dem Herzogthum
Schleswig die Aufhebung der gemeinschaftlichen Regierung“.
Kort efter optoges hoffet og regeringen af andre
anliggender. Efter kongens formæling med Anna Sofie var hendes
svoger Ulrik Adolf Holstein bleven storkansler (Juni) og straks
efter ledsagede han kronprinsen til Tyskland til formælingen
med Sofie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (3. Juli).
Hyldingen på Gottorp blev derefter udsat til deres tilbagekomst,
der fandt sted i de sidste dage af Avgust. Det ny formælede
par blev ledsaget til Gottorp af den danske og slesvigske
adel og modtoges her af kongen og dronningen (d. 28. Avgust).
Hyldingen fandt derefter sted den 4. September. —
Af de i vinteren 1720—21 førte forhandlinger fremgår
det med tilstrækkelig tydelighed, hvorledes alle parter efter
freden i Frederiksborg opfattede Sønderjyllands stilling. Om
to ting var alle enige: først, at hertugdømmet var bleven
politisk adskilt fra Holsten; dernæst, at det var kommen i
væsenlig samme stilling som 1684, under den danske konges
suveræne højhed og i hans suveræne eje. Vi skal et øjeblik
dvæle noget nærmere ved disse to kendsgerninger.
Fællesskabet med Holsten var indtil 1720 et hovedpunkt
i Sønderjyllands offenlige ret. Oprindelsen dertil lå langt
tilbage i tiden, i middelalderen. Den holstenske adel, ført af
sin stridbare greveslægt, havde erobret landet op til Kolding,
ligesom den forhen havde underkastet sig det vendiske land
Vagrien og ligesom den senere underkastede sig det frie
Ditmarsken; navnet Holsten og Holstenere („Holster“) omfattede
politisk, og for adelens vedkommende også socialt, det hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
