Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sønderjyllands indlemmelse i den danske krone 1721. (1885.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grundlag, er henvisningen til det historiske forhold, som skal
genoprettes, det forhold, at Danmarks konge som sådan også er
Sønderjyllands hertug. Er dette givet, da er der ingen strid
imellem de iflæng brugte udtryk: „at genforene den gottorpske
del med den kongelige“, „at inkorporere de to dele med
hinanden“ og „at inkorporere den gottorpske del i Danmarks
krone som et løsrevet pertinens“. Da falder også kongelovens
arvefølge af sig selv. Enhver anden fortolkning må
nødvendigvis støde an på afgørende punkter og vise sig
uigennemførlig.
Endelig, og også dette må der tillægges en ikke ringe
betydning, stadfæster hele det ved hyldingen brugte ydre
apparat den i aktstykkerne nedlagte og gradvis skarpt udformede
tanke.
Man nøjedes ikke med at indkalde de gamle „stænder“,
d. v. s. „prælat og ridderskab“, men føjede dertil de borgerlige
godsejere, ja i sidste øjeblik også de gottorpske provster.
Meningen hermed var utvivlsomt den at få repræsentanter for de
traditionelle stænder. Således fremstilles det også på det
bekendte „slesvigske bæger“, et guldbæger, som dronningen kort
efter forærede kongen til hans halvhundredårige fødselsdag
(11. Oktober 1721). Her ses nemlig kongen på sin trone,
foran hvilken tre mænd knæler, en adelsmand, en præst og en
borgerlig; derover står: „Stænderne i fyrstendømmet Slesvig
hylde kong Fr. IV, 1721, 4. Sept.“ [1].
Det andet træk er dette, at ikke som i 1684 statholderen,
men kongen selv og hans gehejmeråd med rigets storkansler i
spidsen modtog hyldingen. Det fastsættes ved resolution dagen
før hyldingen, på Sehestedts referat af en række tvivlsomme
punkter. Ligeledes måtte ridderskabet, der efter gammel skik
skulde have lov til at fremsætte sine ønsker i anledning af
hyldingen, gøre dette skriftlig og forinden til konsejlet, for at
dette kunde fjerne utilbørlige anmodninger, som end ikke måtte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
