Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udtrykkelig fremhæves, da den modsatte mulighed jo ikke kunde
udelukkes.
Men fra disse sidste led i arvetallet, hvis natur er
utvivlsom, falder der da atter lys tilbage på det tidligere „agnata“:
når alle de utallige kvindelinjer betegnes efter kvinder, da er
det helt igennem stammemødrene, der er tale om; med andre
ord, der gives her som ved de mandlige linjer en ubetinget
repræsentationsret. Udtrykkene „nulla relicta filia, lader han
da ingen døtre efter sig“ og „non existente agnata“ betyder
derfor ikke, at kvinder af det nævnte slægtskab på et givet
tidspunkt ikke findes i live, men at sådanne hverken findes i
live eller repræsenterede af levende afkom.
De ord i extrakten af 1670: „tota successio secundum
lineas ordinatur“ gælder altså i fuldeste omfang og i strængeste
forstand.
Det må dernæst undersøges, i hvilken orden de to køn
kaldes til arvefølgen. Formelt var lovgiveren i den
henseende stillet aldeles frit; han kunde for så vidt lade linjerne
følge efter hinanden i aldersorden, hver linje til dens
fuldstændige afgang, uden noget fortrin for det ene køn fremfor
det andet. Denne arvegang vilde dog have haft sine store
misligheder, dels fordi den var så grundforskellig fra den i de
tyske lande gældende agnatiske orden og altså næsten
umuliggjorde erhvervelser dér, dels fordi en jævnlig regering af
kvinder var vanskelig at forene med absolutismen i den af
kongeloven påtænkte form; den vilde enten føre til en konstitution
eller til despoti.
Kong Fredrik III gav da også det mandlige køn store
prærogativer. Først det allerede omtalte, at brødrene i hvert
søskendehold har aldersfortrinnet for søstrene; alene det vilde
under iøvrigt lige vilkår sikre mændene en stadig overvægt.
Men dernæst bestemmer kongeloven, at alle kvinders arveret
fuldstændig skal hvile, sålænge der findes mænd af mænd
i de fra kongens sønner nedstigende linjer; sønnernes mandlige
linjer udgør altså en fælles mandsstamme, således at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
