Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ældste broders kvindelinjer tilsidesættes for den yngres
mandslinjer.
Det er en konsekvens af dette de mandlige linjers fortrin,
at ved mandsstammens afgang den sidste linje lader
kongedømmet gå over til nærmeste kvinde; den mand, med hvem
hele fædreneslægten udslukkes, er som sin tids eneste mand
af mand hele arvehusets fornemste medlem, den som efter
lovens udtryk har førstefødselsretten. Hans stilling svarer på
en måde til „første erhverver“ (Fredrik III); slægten, som
begyndte med en enkelt mand, er i ham igen indskrænket til
en enkelt.
Som forhen eftervist, gælder det nu om at finde den
kvinde, som selv eller i sin æt står tronen nærmest. Først
kommer da sidste mands livsarvinger, de nedstigende linjer.
Har kongen haft flere børn, da tilfalder arven det ældste,
d. v. s. den ældste søn, og da denne jo i så tilfælde må være
død, siden faderen ellers ikke vilde have været den sidste
mand, følger hans ældste datter. Dette tilfælde omtaler
kongeloven udtrykkelig i art. 31. Selvfølgelig kan der dog tænkes
endnu andre kombinationer, som imidlertid let vil kunne bringes
ind under de samme regler. Den afdøde søn kunde således
muligvis have haft flere børn, deriblandt atter en søn, som
havde efterladt døtre. Disse vilde da selvfølgelig atter gå
forud for deres faders søstre.
Endnu mere sammensat vilde forholdet blive, dersom den
sidste mand efterlod afkom af to afdøde sønner, f. ex. døtre
af den ældste og sønnedøtre af den anden. I så tilfælde vilde
den ældstes døtre have fortrinnet, medens
repræsentationsretten kun kunde give de sidste fortrinnet for deres faders
søstre, men ikke for medlemmer af en ældre linje.
Efterlader den sidste mand slet intet afkom, da går tronen
til hans nærmeste agnata (32). Altså først til en søster (den
ældste først), derpå ældste farbroders sønnedatter eller datter,
derpå farsøster, derpå farfars broders nedstigende linje o. s. v.
Det er klart, at alle arvehusets kvindelinjer nedstammer fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>