- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
114

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Antages N. her at være en mand, da vil ved hans ældste søns
død den yngre og hans slægt følge, forudsat at en af dens
mænd overlever ham; den ældstes datter med hendes børn vil
blive forbigået. Er N. derimod en kvinde, da vil hendes ældste
søn efterfølges af sin datter og hendes slægt, som i det givne
tilfælde atter vil danne en mandsstamme. Dør den ældste søn
før sin moder, vil hans datter indtage hans plads i arvetallet.

Arvefølgen i sin helhed bevæger sig altså, når man vil
se ud over store tidsrum, i to hovedretninger, udgående
skiftevis fra en stammefader og en stammemoder. Fra
stammefaderen kommer først en mandsstamme, som udtømmes linje
efter linje til sidste mand. Der er da en række kvindelinjer
tilbage, udgående fra mandsstammens døtre, lige op til
stammefaderens egne døtre. Af disse arver først den sidste mands
nærmeste pårørende, først i nedstigende, derpå i sideløbende
linje. Fra denne kvinde som stammemoder udgår der da et
antal indbyrdes uafhængige linjer, af hvilke hver følgende først
træder til arven efter den foregåendes fuldstændige afgang. Så
snart imidlertid arven tilfalder en mand — og mændene går i
hvert slægtled foran kvinderne — og denne efterlader sig
mandlige linjer, ophører den fra stammemoderen udgående
arvegang, idet denne søn bliver stammefader til en ny slægt
efter de samme regler som den oprindelige „første erhverver“.

Dersom nu en sådan ny stamme bliver talrig, så vil i
virkeligheden alle sidelinjer og ældre kvindelinjer tabe enhver
rimelig udsigt til arvefølgen og denne gå frem til altid ny
slægter; men dersom den kun blomstrer i få slægtled og i
enkelte linjer, vil ved dens afgang arvetallet atter vende
tilbage til den ældre hovedstamme og dens forgreninger, linje
efter linje.

Kongelovens arvebestemmelser gør strax ved den første
gennemlæsning et indtryk af forsynlighed og vederhæftighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free