Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som udelukker enhver mistanke mod deres tilstrækkelighed eller
tydelighed. Samme tanke gentages så ofte og så indtrængende,
at man uvilkårlig beroliges med hensyn til den fremtid, der
skal sikres ved disse lovregler. Og således har loven kunnet
glæde sig ved et grundfæstet renommé gennem lange tider, som
et mønster på en udtømmende arvelov.
Efter hvad der i det foregående er fremsat, er denne ros
tilvisse vel begrundet; men det udelukker ikke, at væsenlige
tvivlsmål har været rejste imod den. Hvad der således er
fremkommen af misforståelser og mistydninger, samler sig dog
alt om det ene punkt, hvorvidt loven taler om de til enhver
tid levende medlemmer af kongehuset eller den gar ud fra en
ubetinget gennemført repræsentationsret. I den henseende er
misforståelserne lige så gamle som offenlighedens kendskab
til loven.
N. P. Sibbern oversætter (1716) kongelovens art. 32
således: „sollte er (der letzte könig) aber keine lebendige
Princeszinnen nachlassen, so soli diejenige Pr. von Geblüte etc.“,
eller på latin: „qvod si nec filias relinqvat superstites, ea
princeps sangvinis etc.“ Her har den danske text: „lader han da
heller ingen døtre efter sig“, koncepten: „nulla relicta filia“ —.
Det indskudte ord „lebendig“, „superstites“, indeholder her
den hele misforståelse, der senere sættes i system. At art. 33
hos Sibbern som det næste led i arvefølgen sætter „proxima
agnata“, medens Schumacher har det modsatte: „non existente
agnata, cognata proxima succedito“, viser at hele anlæget her
er misforstået.
Det såkaldte Sverdrupske grundlovsudkast hviler på den
samme misforståelse. „Har den sidste konge, hedder det her,
ingen beslægtede af mandkøn på sværdsiden, da arver hans
egen datter tronen. Har han ingen datter, da arver agnaternes
døtre. Ere ingen sådanne til, da arver kognaternes sønner og
tilsidst kognaternes døtre.“ [1] Her forstås der åbenbart det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
