Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
samme ved „agnaternes døtre“ og „kognater“; thi ellers vilde
der slet ingen plads blive til de første kognater i almindelig
forstand (de kvindelige agnaters børn). Koncipisten har da
tænkt sig det som Sibbern: først kommer en agnata, hvis en
sådan er til; hvis ikke, en cognatus; er heller ikke nogen
sådan til, en cognata.
Det er dog først Scheele, som har forsøgt nærmere at
eftervise berettigelsen af en sådan eller lignende opfattelse.
Hans tankegang er følgende.
Man misforstår kongeloven, når man går ud fra, at den
kun kender modsætningen mellem agnater og kognater helt i
almindelighed, således at det første kun indbefatter sværdsiden,
mand af mand, det andet kvinderne og deres afkom; den
skelner tværtimod tydeligt nok mellem agnati, agnatæ og
kognater (af begge køn). Således strax i art. 27: „imedens mand
af mand (agnatus) er tilovers, skal hverken kvinde af mand
(agnata), ej heller mand eller kvinde af kvinde (kognater)
kaldes, og aldeles ingen af mødrenestammen kronen arve,
sålænge på fædrenestammen nogen livsarving findes, så at endog
kvinde af mand (agnata) skal gange for mand af kvinde
(cognatus)“. Endvidere i art. 36: „kortelig, mand af mand går
først for kvinde af mand, og siden kvinde af mand går for
mand og kvinde af kvinde“. — Meningen heraf er, efter
Scheele, at først skal alle levende agnati have et ubetinget
fortrin for alle kvinder og kvinders afkom, derpå den nærmeste
levende agnata på samme måde for alle kognater.
Dette fandt han yderligere bestyrket i 32—33, der efter
hans opfattelse ligeledes skelnede mellem agnater og kognater
og udtrykkelig anviste de sidste en plads efter den næste
agnata („den prinsesse af blodet, som ham på fædrenestammen
hører næst til“).
Scheele slutter sin bevisførelse med at henpege på det
harmoniske i kongelovens anlæg, når hans opfattelse lægges
til grund; de enkelte artiklers indhold bliver da følgende:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
