Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Disse vanskeligheder er vistnok tilstrækkelige til at
forklare, at selv skarpsindige mænd omsider fór vild i
kongelovens fortolkning. Der fulgte den et mærkeligt uheld i så
henseende. Affattet på latin egnede den sig fortrinlig til sit
øjemed, at være en international lovbog for alle de slægter,
som efterhånden vilde fremgå af det danske kongehus. Men
så blev det bestemt at lade den komme offenlig frem som en
dansk lov og gøre den tilgængelig for alle undersåtterne. Hvad
den herved tabte i teknisk sikkerhed, vilde den vinde ved at
blive diskuteret, kommenteret og bearbejdet. Dens arveregler
vilde blive drøftede og juristerne vilde sætte den i et
videnskabeligt system.
Men intet af dette skete: loven blev tværtimod liggende
som en hemmelighed, indtil alle de var døde, som kendte dens
oprindelse og vilde have kunnet give en avtentisk fortolkning
af dens danske udtryk. Den latinske text opbevaredes vel
som en kuriositet, men ingen lagde mærke til dens betydning
for lovens fortolkning. —
Af lovgiveren, kong Fredrik III, giver kongeloven det
samme billed som det, vi kender af hans historie. Det er en
magtkær og selvgod mand, som tror, at det vil være og blive
godt, når kun én mand bestandig har magt til at råde for alt.
Men det er tillige en patriotisk mand, som sætter fædrelandets
tarv højt. Den arvefølge, han fastsætter, er derfor ikke så
meget beregnet på at bevare hans navn og våben, som at
sikre rigerne en tryg fremtid, afskære al anledning til tvist og
tvivl og iøvrigt lade forsynet råde. Det opstilles derfor som
en ubrødelig grundsætning, at hverken rigerne eller de
tilliggende lande må deles, og som betingelse for kongedømmets
tiltrædelse stilles det at bekende sig til rigernes religion og
tage stadigt ophold i dem.
Som enhver pludselig statsomvæltning skød den af
Fredrik III iværksatte over målet. Man måtte se at komme bort
fra de alt for flydende forhold, under hvilke statsstyrelsen,
lovgivningen, den dømmende myndighed, skatteydelsen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
