Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Om den ved kongeloven fastsatte arvefølge. (1886.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
statshusholdningen, tronfølgen, — kort, hele det offenlige liv
bevægede sig i traditionelle, men ubestemte og uberegnelige
former. Så faldt man til den modsatte yderlighed: der skulde
aldrig kunne savnes en øjeblikkelig afgørelse af ethvert
somhelst spørgsmål; tronen skulde aldrig kunne være ledig, og
når den beklædtes af en kun 13årig dreng eller pige, skulde
af denne ene person al lovgivning kunne foretages, enhver
retskendelse fældes og enhver statsbeslutning fattes med utvivlsom
og øjeblikkelig retsvirkning. Med hensyn til arvefølgen toges
der intet hensyn til de mange uberegnelige forhold, der kunde
indtræde. Med en noget større tillid til fremtiden vilde kong
Fredrik III have kunnet overlade det til den sidste mand af
slægten at udnævne sin efterfølger blandt de nærmeste frænder,
således som han overlod det til enhver døende konge at ordne
formynderskabet for en umyndig arving; det vilde kunne blive
af den største betydning for bevarelsen af alle kongens lande
eller for erhvervelsen af andre. Men frygt for fremtidens
usikkerhed overvejede, som det synes, alle andre hensyn.
Kongeloven skulde være en forfatningslov og en arvelov for
alle tider; det er den store svaghed, overfor hvilken al dens
skarpsindighed og forsynlighed er bleven til skamme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
