- Project Runeberg -  Historiske Afhandlinger / Tredie Bind /
135

(1898-1899) Author: A. D. Jørgensen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - En upåagtet krønike af Povl Helgesen. (1886.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

selvstændige dels vedkommende) er et uddrag af Skiby-krøniken
eller et selvstændigt skrift af samme forfatter [1].

For at besvare dette spørgsmål vil det først og fremmest
være nødvendigt at se sig om efter tidsmærker i krønikens
text. Skiby-krønikens fortælling (om Oldenborgerne) er som
bekendt nedskreven til forskellige tider, den første del 1524,
det sidste 10 år efter; genealogien antages at være nogle år
ældre [2]. Er nu den fuldstændige Danmarkshistorie samtidig
eller er den af ældre datum?

Det er en vanskelighed ved besvarelsen af dette
spørgsmål, at den nu kun kendes i den mangelfulde afskrift, som
Lindenbrug har benyttet [3]. Skiby-krøniken kan undersøges i
sin oprindelse ud af selve forfatterens grundskrift med sine
rettelser og tilføjelser, medens vi her ad anden vej må komme
til at afgøre, hvad der har stået i den oprindelige text og
hvad der skyldes senere indskud og randbemærkninger. Thi
at sådanne findes, måtte man ikke blot efter forfatterens
velbekendte arbejdsmåde forlods formode, men man vil ikke ret
vel kunne undgå strax ved den første opmærksomme
gennemlæsning at lægge mærke til flere af dem. At afskriften uden
videre har optaget dem i texten, er ikke andet end hvad man
kunde vente; men dette nøder os til den største varsomhed
ved benyttelsen af de forskellige tidsmærker.

Hvor løst og ubehændigt indskuddene er satte ind i den
oprindelige text, ses strax i begyndelsen af det her optrykte
stykke, ved opgivelsen af Kristians tiltrædelsesår: „hæc electio
facta est a. d. 1448“. Denne notis afbryder nemlig, hvor den
nu står, den naturlige sammenhæng, medens den slutter sig
til et tidligere sted (electus est autem etc.), der dog selv synes


[1] Rørdam, Historiske kildeskrifter, I 1—107: Skiby-krøniken; 385—435: Hans
Henriksens uddrag og fortsættelse. Sml. 2. række II 10.
[2] Paludan-Müller i Hist. tidsskr. 3. række, I 13—37.
[3] Dette håndskrift, Hamburger Stadtbibliothek, M. S. Hist. 21. 4°, har velvillig
været udlånt hertil. Det er kun lidet yngre end originalen, men taget af en temmelig
ukyndig skriver; meget er derfor rettet af en samtidig hånd, andet af Lindenbrug.
Dennes navn findes på titelbladet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:34:01 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/adjorgen/3/0135.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free