Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Regeringsskiftet 1784. (1888.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans opdragelse blev meget forsømt og hans evner var ikke
synderlig udviklede, så ingen tog videre hensyn til hans
meninger og ønsker. Alligevel havde han hørt og set nok til at
nære uvilje mod sin farbroder arveprinsen og hans moder
enkedronningen, ligesom Guldberg havde stødt ham fra sig ved
at behandle ham som barn til en tid, da han alt troede at
være den eneste lovlige ihændehaver af kongemagten. Efter
rigets grundlov var nemlig kongen fuldmyndig, når han havde
fyldt sit trettende år, og kronprinsen gik ud fra, at hans fader
på grund af sin sindssygdom måtte anses for at være afgået.
Som det jo så let måtte komme, talte hans nærmeste
omgivelser ham efter munden og bestyrkede ham i hans
forsæt at tilegne sig den højeste magt. Han var neppe
halvfjortende år, da han satte sig i hemmelig brevvexling med
Bernstorff og tog det løfte af denne at være rede til igen at
tage sæde i statsrådet, når øjeblikket måtte komme.
Efterhånden blev sagen alvorligere; kronprinsens kammerjunker
Schlanbusch, en tjener og den senere så berygtede
historieskriver Riegels satte sig i forbindelse med officerer og enkelte
højere embedsmænd og fattede den plan at foretage en
voldsom hofrevolution, fængsle modpartiets vigtigste mænd og få
kongens samtykke til en overdragelse af regeringen til den nu
femtenårige kronprins.
Heldigvis blev dette dog forhindret af den mere besindige
kammerjunker Johan Bülov, som kronprinsen meddelte sin plan.
Han fik en af statsministrene, Schack-Rathlov, draget med
ind i prinsens fortrolighed, ligesom den gamle ansete jurist
Henrik Stampe fik lejlighed til at udtale sig om sagen. De
frarådede alle voldsomme skridt og bad kronprinsen opsætte
alt til efter sin konfirmation, i påsken 1784, da han vilde blive
kaldet til at tage sæde i statsrådet; han vilde da være godt
16 år.
Der hengik nu et år, i hvilket den unge kronprins øvede
sig i tålmodighed. Den retsindige og kundskabsrige Joh. Bülov,
som stadig var om ham, benyttede tiden til at undervise ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>